Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
280
der syntes hvide Stængler med kolossale Jldblomster; de
mindre bare een Straalekrands, de større tø, øg de største
tre, den ene over dekk akkden.
nærved hvor vi stod, var ikke eet menneske at see;
der vareensomt og stille; vi vandrede ned mellem Cypres-
serkke, en nattergal sløitede der sikk krastige Sakkg, øg
Turtelduerne kurrede i Træernes nat. Bi kom forbi et
lille Bagthkkus, opfort af Planker og malet rødt, en lille
Jld var tændt mellem Gravstenene foran, og Soldater
laae rkkndt om Jlden; de vare europæisk klædte, men
Ansigtstræk og Farve sagde, at det var Jsmaels Slægt,
Orkenens Børn; med de lange Piber i munden laae de
øg lyttede til, hvad der blev fortalt; det var om moham-
meds Fodfel, nattergalen overfatte det for os, ellers
havde vi kkke forstaaet.
illafk ilall^k^)^ J Staden mekka kom
Kjøb-mændene fammen for Handelens Skyld; der kom indiske
og persiske, der kom ægyptiske og syriske; i Templet Kaaba
havde hver sit Gndeblilled, og ekk Søn as Jsmaels Slægt
beklædte en as de høieste Bærdigheder, den at mætte øg
lædske Pilegritkkmekke ; i sin Fromhed vilde han, som
Abraham, ossre sin Søn, men Sandsigersken bød den
deilige Abdallah leve og handrede Kameler osfre for
ham. I^a illair ilalla^l — Og Abdallah vo^te og
blev faa skjøn, at hundrede Piger døde af Kjærlighed
til ham; Prophetflammen lyste sra hans P^knde, Flammen,
der sra Skabeksens Dag skjult gik sra Slægt til Slægt,
indtil Propheten sødtes, mohamkned, den sidste og sørste.
Sandsigersken Fatima saae denne Flamme, øg hun bød
hundrede Kameler sor hans Favnetag, men han trykkede
Eknina til sit Bryst, og samme nat sorfvakkdt
Prophet-flammen fra hans Pande og brændte nnder E minas
Hjerte. I^a illair ilailai^ — ni maaneskister gik, og
aldrig have Jordens Blomsker dkkftet faa fodt fom i disfe;
aldrig har Frngten paa Grenen fvkklmet faa faftfkkldt;
da rystede Klipperne, Søen S ava sank i Jorden,
Gnde-Der er ingen Gud, uden Gnd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
