Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
305
jeg blev ganske veekkkodig ved at betragte den^ — Storken
har altid været mig den interessanteste Fugl, deu har
beskjeftiget mig^ da jeg var Barn, den spøger jo i mine
romaner og Eventyr, og den var nu den sørste, jeg
saae, i det ieg øver Havet vendte hjemad, den havde
netop naaet disse Kyster og var død. Jeg sik en
øver-troisk Tanke, og Jngekk kan vist i sit hele ^iv sige sig
ganske sri sor en saadan. maaskee ogsaa jeg netop naaer
over Havet, og min livsbane er endt. — —
J det jeg betragtede Fuglen, jog igjen den vaade
Taage hen over Hav og Kyst, saa kyk og tæt, at jeg
øiebkikkekig srygtede sor ikke at finde tilbage til Bertshufet;
jeg kunde ikke fee fire Skridt fra kkkig, og gkk da i lige
retning, klavrede over et Steengjærde og konk faaled^es
en ganske anden, men kortere Bei tik Bertshufet, hvor
et fortræffekigk mttakkid veukede, faa fortræffeligt
tikbe-redk, ak om end alke hæsere sige. skukke vi uu høre øm
mad, dek hjækper dog ikke, de maa høre dek, maden,
— — Akk var sorkræffekigk og, hvad vi Dagen efker
lærke, ukrokig billigt, Jkkgen af os havde oplevet Sligt;
vi opskrev ogsaa Bertekks og Berlindens ravn og
lovede at rofe og udbrede det; jeg vil gjore mik derkik
og forkækle, ak manden er eu Osterriger, Thomas
radics.evikch, og boer paa Hjørnet af det førte Hav.
Ester maakkidek bkev vort Toi ompakket paa store
Bogne, ganske as Træ, det skulde nu asgaae til Douau
og vikde, da dek kom frem krukkek as O^er, bruge heke
Efkermiddagen, ratten og den føkgende Dag, før ak
naae C^ erna kno da, vi derimod skulde blive i Ko ske ud-
sche ratlen over, og vikl^e da, ved at jage assted i
morgenstunden, ittdkræffe paa samme Tid, som Tøiet.
wallachiske Bønder. isørke FaareIkinds Pelse øg med
sorke Fikthakke, hvis uhyre Skygge bogskavekig haug som
en Paraply over ryg og Skuldre , sukgke med Bøgnen.
man førfikkrede os, at bandet i denne Strækning var
akdekes rokigk, og ak vi paa vor Steppe-reise ikke vikde
træsfe Andre ekkd køaklachiske rotnader.
En kyk, vaad Taage væktede igjen fra Havet nd
^n ^igkers Ba^or. ^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
