Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
312
fortræssekig gammek Kark, blev os Alke suart kjær; han
handsede matroserne og var dog inderkig elsket as dem,
de saae ordentlig sornoiede ud, naar han pusfede dem,
thi hakk havde altid ved Haanden et godt Jndfakd, der
var Pryglene værd. De flere rætter og Dage, vi vare
her ombord op til militair-Grændsen, var Jngen mere
virksom og i godt Humeur, end vor gamle Capitain;
midt om ratten, naar der kunde seikes, lod hans
Com-mando-Stemme, altid det samme tune, altid i Beredskab
med en tussing og et godt Jndfakd, og ved
middags-bordet en jovial, godmodig Bert. Han var rigtignok
Perken mekkem alke de Donau-Capitainer, vi kom i Kast
med; bestandig toge de as i Ekskværdighed, bestandig
sokte man sig mindre hyggekig; naturligviis rykkede man
hernede, mellem sremmede Folkeslag, nærmere sammen;
altsom man kommer Pesth og ^ i en nærmere, bliver
Selskabet saa stort, at den Ene ikke bryder sig om den
Anden. Hos Fader mare o vare vi jo saa godt som i
en Pension.
Hele vor Estermiddags-Seilads sra C^ernaknoda
gik mellem oversvømmede Oer, hvor Toppen af Piletræer
og Gavlen af en rørhytte stak øp ad Bandet. Jkktet
Sted saae vi ekkdkku Donau i sin hele Bredde. Bi til-
bragte en glad Aften i den veloplyste, smukke Kahyts
Champagnen knaldede^ rugbrøds-Smagen i den ægte
Tokaier mindede mig om rugens tand , det sierne
Danmark. ratten blev imidlertid ikke som Astenekk^.
Bort Blod maatte skyde under bukgarisk Kyst ^ J disse
Sumpegne udklækker Sommerheden ikke blot Febere, men
millioner af giftige myg, der paa det frygteligste plage
Kystens Beboere og Besætningen paa Flodskibene. lltal-
lige Skarer as myg havde i de sidste rætter saaet tiv,
de ligesom væltede ind til os as de aabne tuger; Jngen
havde ekkdkku ventet deres Tilværelse, de styrtede over
øs øg stak, saa Blødek løb øs i Draaber over Ansigt og
Hænder.
Tidlig, sørend Sølen selv kom op, vare vi Alle
paa Dækket, hver med blødende, opsvulmet Ansigt. Bi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>