- Project Runeberg -  En Digters Bazar /
314

(1877) Author: H. C. Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

328

"Du vilde Hest^ skal Du maaskee bære dekk kkkkge,
koallachiske Fyrstebrud, kkappes af heudes sikke Haakkd, og
dine glindsende, sorte Sider smykkes kkked brogede Tæpper^
dakkdser Du, sordi Dkk nu seer dit kkye Fædrelakkd hiin

Side Floden^ Hvad eller skak Dkk i wallachiet blive
Skamsader til en Slægt, hkkkkdrede Gauge saa stor, som

den Flok, der nu omringer Dig; dit ravn prange øverst

paa Stamlistenl Drengenes raab gjelder Dig, Du smukke,
vælige Dyrl kkr^iaikl kkr^laik^

Deu kkæste Flekke, vi kkaaede paa bulgarisk Side,
Hava i, laae som deu ykkdigste Baggrktkkd til en lille,

tyrkisk rovelle; vilde roser blomstrede her i det varme
Sokskin; Hækker, Træer og Huse grupperede sig saa

eiekkdokkkmeligt smukt om det hvide mikkaret; ja ekk
rovelle-digter kunde saae ^ysk til at henlægge her Scenen sor

sin Digtning, og ekk saadan kan ogsaa komme, thi Havai

frembyder jkkst Stos til ekk rovelle, og det ekk historisk.
Den asdøde Snktan mo ham ed, Fader til Ab dkk l-

meschid, gjorde engang en reise paa Donau, det blev
et skrækkeligt kkveir, Fartøiet var nær ved at synke, ved

Havai steg de Trøekkdes Behersker i ^akkd, hver en

rosenhæk svingede sin dnstekkde Osferskaal sor hank,
Sul-takken blev her ekk rat — om han sov godt og drømte

behageligt, veed jeg ikke, men denne rat er kkkk sør
Be-boerne her en deilig, sorsvkkkkdet Drøkkk.

Jkke langk hersra saae vi de sørste Bandmølker,
de ligge paa sasttøirede Flodskibe og blive, naar Binteren
kommer, trukne op paa ^akkd i ^æ as Buskene; Familien

sidder da ikkde i den tause mølle, Haakkdtrønkkkkekk skratter,
Floiten blæser sit Stykke, eensforkkkigt, fokkk okn den havde

lært det af Faarekyllinger Fakkkiliekk kjeder fig ved

landlivet, længes efter Baaren, for at møllen igjen
kan gynge paa dekk brnfekkde Strøm, Hjulene klappre,

^ivet røre sig øg de selv staae i deres Stuedor og siske,
nkens Dampskibet sarer forbi.
Solen brændte varmt; vort Telttag gav Skygge,
men ^kkstekk var saa ophedet, sokkk i en Ovn, og denne
Hede tiltog; Jntet sorsriskede legemet, Jntet Aanden;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 20:03:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/digtbazar/0328.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free