Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
351
var deres Akt, vaagen og i Drømmel de nævnede aldrig
hans navn, uden de sik en militair Holdning. Den
tredie Begivenhed traadte op med musik og Declamation.
Tværs over Haven lød sra et Bindue til et modsat deu
srygteligste naaben og Skrigen as nogle lasede Karle,
søm sor syv Aar siden vare løbne sra Osterrig øver i
^allachiet, havde levet der, men as Hjemvee srivilligl
vendte tilbage; de havde selv angivet sig og maatte nu,
sør de udleveredes, gjøre deres Ovarakktaikke. Tidligere
end Sølen stod op og ud til den mørke Asten
cønver-serede de, eller spillede paa bulgariske Fløiter, mekk altid
det samme Stykke af tø eller i det hoieste tre Toner; det
lød, som naar man blæser i et Tulipanblad og træder i
det Samme en Kat paa Halen.
Ekkdelig slog vor Friheds Time, men Bedkommende
havde middags-Selskab, eller hvad det varl en heel
Time over vor Fækkgselstid, en heel Time, der syntes
som en Dag, maatte vi Alle, paa eekk Begnkkstiget nær,
vente, sør vi kkknde drage bort; og det skete ikke med
lystighed, som da vi kom, vi vare matte; vi, som havde
glædet os saa meget til Friheden, vare ude af Ovelfe
med at løfte Bikkgerne. Den, der kommer fra et Skib,
har tidt endnu ekk Fornekkkmelfe af Søfygekk, saaledes
havde vi Alle en Følelse af Ovarakktainenl — først lang
Tid ester affpeilede fig i min Tanke poetiske
Erindrings-Billeder, og disse viste Skuet af det lille, fattige Huus,
jeg fra Træet oinede oppe mellem Ager og Skov, de
lode mig høre Fløitetonerne af den nnge Kunstner fra
Bnkarest, de lode mig gjenføle Søndags-Andagten i vort
Fængsel, naar Aikksmorth fad stille og læste i Bibel,
Pater Adam sang messe kned sine arknenianske Drenge,
og jeg saae paa det grønne Biinblad ved mit Gitter,
hvor Guds Sol skinnede saa varmt, saa at min Tanke sløi
ud i naturen, øg i den er man altid ved Guds Hjerte.
^n digters Ba^ar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
