Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
350
Hjerte øg veutede paa det store ^ustspring , Skibet vilde
gjøres jeg soreslog hende at stige ned i Damekahytten,
men hun svarede rei med Haanden, talemaade hun ikke
mere. rask saer vi mod Strømmen langs med Serviens
uendekige Skove, hvis Grønt begyndte at trætte mig,
jeg sølte fængsel ester et Parti as Atticas nøgne
Bjerge, eller selv et Stykke jydsk Hede. llveiret var
aldeles sorbi, da vi passerede den tyrkiske Fæstning
Semendria; den danner en Triangel, er besæstet ved
mure og har mange Taarne, de sleste fiirkantede, enkekte
runde, alle sorsaldne, ligesom ringmurene; det var ikke
tænkeligt, at dette skulde forestille ekk Fæstning i vor
Tid; paa eet Taarn bestod Taget kun as løse mægter,
man saae Guds Himmel mellem dem; tø tyrkiske Søldaker
sad i et aabent Taarnhul paa en Bjælke og stirrede
ester os, de vare de eneste levende, vi saae i heke den
lange, saldesærdige Bygning; Byen selv var ubetydelig,
et lille Træ-minaret, kakket hvidt, var heke Prydeksen;
denne krykkende ^ust, denne Dvaskhed, man søkte — ja
det saae ud, søm Fæstningen selv faldt sammen af ^ede
øg Kjede. Donans Bolger vare ganske gule; paa Dækket
sad Folk og sov med Paraplyer over sig. Alt, hvad vi
rørte ved, var gløekkde hedt. madamen sik det ene Glas
Band ester det andet, hun tog Kampherdraaber paa
Sukker, jeg er vis paa, hun var besvimet, havde hun
kun været sikker paa, at Skibet imidlertid ikke skulde
springe i busten. — Den næste Stad, vi passerede, var
Panscova, en By, om hvilken man sortæller, at det i
den er Brug, at llnge og Gamle, selv de Fattige, sminke
sig. raar Damerne der græde over en roman, skal
man kunde tælle alle deres relle Taarer, de sees som
rosenrøde Petter paa Bogens hvide Blade e — Solen
gik ned, det var endnkk en ^kkmmerhede; rymaakken stod
tændt ^lige over Belgrads Fæstning; paa tydsk Side
lynede det stærkt. Enkelte ^ys bevægede sig paa Kysten;
— vi skjød sørbi den brnsende Sava, det var ganske
mørkt; nøgle minuter ester laae vi stille op til Kysten
kkdenfor Semlin, den første østerrigske Stad paa vor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
