Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— — Aben end stiir havelågen,
hvor vi så ham under træet,
og vi skotter ind, om nogen
skulde sidde der endnu.
Havet.
(Af Arnljot Gelllno).
. . . . Ilavet stunder jeg mod, ja havet,
hvor fjærnt det ruller i ro og højhed.
Med vægt af tjældtunge tågebanker
det vandrer evig sig selv imode.
Skønt himlen daler, og landet kalder,
det har ej hvile, og ej det viger.
I sommernatten, i vinterstormen
det vælter klagende samme længsel.
Mod havet stunder jeg, ja mod havet,
hvor fjærnt det løfter den kolde pande!
Se, verden kaster sin skygge på den
og spejler hviskende ned sin jammer.
Men solen stryger den varm og lysblid
og taler frejdig om livets glæde.
Dog lige iskold, tungsindig rolig
den sænker sorgen og sænker trøsten.
Fuldmånen suger, orkanen lofter,
men taget glipper, og vandet strømmer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
