Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Da græd hun i aftnen og sukkede ud:
»o, sig mig, hvad er det mig fejler, min Gud! —
Nu gik solen ned«.
Fra monte Pi ncio.’)
Aftenen kommer, solen står rød,
farvende stråler i rummet henskylle
lyslængsel’ns glans i uendelig fylde; —
fjældet forklares som åsyn i dod.
Kuplerne gløder, men længere borte
tågen langs markernes blålige sorte
vugger opover som glemselen før:
over hin dal dækker tusen års slor.
Aft’nen, hvor rod og varm,
blusser af folkelarm,
glødende hornmusik,
blomster og brune blik. —
Fortidens store står rundtom, knap kente,
bundne i marmor og vente. -)
Vesper det ringer, i rødmende luft
tonernes offerdamp tåger og spredes,
kirkernes hellige halvmørke bredes,
aftenbon bæver i ord og i duft.
’) En høide over Kom, stadens spadseregang, hvor musiken
spiller og den fornemme verden modes hver aften.
J) Marmorbuster af Italiens navnkundige mænd star rundt
pladsen pä monte Pincio.
)7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
