Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Epilog-,
Vi have livlig seet gå forbi
et billede af livet, strengt, alvorligt,1)
en sjæl, til fangetagen af begær;
dens hele liv blev til et arbejds-fængsel.
Religionen synger ind sin salme,
og poesien, kunsten spreder sol;
men sjælen træller, intil håret blegner.
Hun, om hvis minne vi er samlet her,
har følt det tidlig under hårde vilkår,
som stængte livet, og som mørkned sjælen, —
hvorledes menneskerne gik i berg!
Og hun oprørte sig imod det; ti
af store kræfter fødes lysets længsler:
hun vilde frelses og få frelse andre!
Hun søgte udad med urolig ånd
til folk, til bøger; men blev tankefuld,
som den, der fant ej; — innesluttet
som den, der tør ej; — alt intil en dag
lian, som af æventyr og kæmpe-sagn
tik den forunderlige trylle-bue,
stod op og spillede mod dal, mod tjæld:
stig frem, stig frem, af folke-dybet frem,
du skabermagt, som alt i folkets morgen
dets billed løftede til skræk, til storhed
i asa-drommen og i tursers værk!
Som fjældet luder over eget afspejl,
1) „Søstrene pit KinnekttHen" var opført.
107
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
