Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
så kan du sige, han selv dig rakte
det sværd, du svang, da du fald ham bragte«.
Og kampen rejste sig under fjældet,
hvert hug gav sukkende døn tilbage.
Derude snøfted den vrede drage,
snart lå dens høvding på stenen fællet.
Det gav et skrig mod det is-grå fjæld,
det mvlred op ifra stævn til stævn,
i sjøen sprang de, hver mand, til hævn
og stod snart oppe på klippens hæld.
Men svagt den døende hånden svang;
han bød iblant dem for sidste gang:
»en mand må falde, når han er færdig;
ti stort skal sluttes en helte-sang.
Tag ham til høvding; ti han er værdig«. —
lian mer ej kunde, hans læbe blegned,
hans kæmper ilede til, han segned,
ham plads var ryddet ved Odins bord,
på hin han viste, idet han fir.
Den nye høvding var ikke sen,
lian steg på stenen og tog tilorde:
»først rejses tegn over heltens ben,
og derved minnes, hvad stort lian gjorde.
Men før det kvælder, vi sejl må hejse;
ej døde hæfte på livets rejse«.
Og varden bygdes, og sejl for op,
snart dragen leged på bolgens top.
Et minni-dråpa klang over sjøen
til ham tilbage på dødning-øen,
et velkomst-kvad mod den unge får,
han stod i løftingen ved sit ror.
143
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
