Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
livis bonder så stille bære
den troskab, som er vor ære,
og som til fædre stor-mænd har,
hvis glans vor morgen-rode var.
Så synger vi på vor tur
i Norges herlige natur.
Vort arbejd for øjet skinner,
vor fortid fra haugen minner,
og fremtid skal af landet gå,
så vist som Gud det stoler på.
Jeg rejste forbi.
–Jeg rejste forbi en sommer-dag,
morgen-solen på gården stod,
og son) ruderne brant i blod
lued min sjæl imod, imod.
I forårs-stunden
jeg der var bunden
af fine hænder og rode læber,
af smil, til hvilke nu tårer klæber.
Intil gården ej stiger mer,
did tilbage jeg ser og ser;
alt det gamle blir nyt og skært,
alt det glemte blir varmt og kært.
Andre minner
til dette rinner;
og alle forårets elskovs-dromme
frem og tilbage i sjælen strømme.
148
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
