Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ja, hun, som lo, når min båd blev krænget,
og blev ej bleg under uvejrs-hænget,
ja, hun, imellem hvis hvide arme >
jeg keute livets og troens varme.
Se, deri er jeg af snegle-arten,
at huset bærer jeg med på farten,
og den, som tror, det er tungvint bor,
han skulde vide, hvor godt det gor
at krybe ind under taget atter,
hvor hun står lys mellem barne-latter.
Ej måler tankens, ej digtets son
så hoj en hvælving, så dyb en brøn
som fra den himmelske kærlighed
til der, den spejler i vuggen ned.
Ej sjælen lyser, ej hjærtet dugger,
som når dit barn under bøn du vugger.
Hvem ej har kærlighed i det små,
han kan ej mængdens, ej minnets få.
Hvem ej kan bygge sit eget hus,
hvad stort han bygger, går og i grus.
Med sejr fra Moskva til Kartagena
han dør dog ensom pa Sankt Helena.
Har først du bygget dig selv et fæste,
så tit du frelser endog din næste; —
skønt børne-hænders og kvinne-værk,
det fæste holder din sjæl så stærk,
at den går lie) gennem kamp og fare
og giver mod til den største skare.
150
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
