Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gaffelen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
At Jupiter tilsidst brød ud i disse Ord:
«Hr. Pope har sagt sandt: det er den bedste Jord.»
Han sagde vist nok meer, men til den største Skade
For Læseren, for mig, for Jordens Overflade,
Er denne liden Stump deraf kun bleven giemt,
Og det fornemste var maaskee, hvad man har glemt.
Men jeg ei glemme maae, hvad jeg har meer at sige:
«Hør,» sagde Jupiter, «jeg gider ikke stige
Strax til Olymp igien; vil du, Mercurius!»
(Thi alle Guderne er’ for det meste Duus)
«Vil du, saa gaae vi ind i næste Bondehytte,
Men forud vor Gestalt med Menneskers ombytte.
Hvem veed? vi der maaskee kan gode Løier faae.»
Mercurius, som godt al Galskab lide maae,
Paa Øieblikket sig forsvor fra Gud til Fanden,
(Han aldrig lade kan den skrækkelige Banden)
At dette Indfald var meer end guddommeligt.
De ind i Hytten kom, fandt alting tarveligt;
De Mand og Kone saae med Elleskeer spise,
Og bade, at de dem den Godhed vilde vise,
At give dem omsonst en Skeefuld Søbekaal.
«Ja, sætter jer, godt Folk! og langer til vor Skaal!»
Var Mandens Ord, og hun bejaede med Lader
(Hun fattig var paa Ord) den fromme Husets Fader.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
