Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den fromme Bekiender - Sanct Sebastian
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sit Huses Arvinger, og giøre dem een fleere.
(At de formere dem med to,
Bør man om store Fruer ikke troe.)
Snart Jørgen faaer at vide,
Hvori den Hovedting bestaaer.
«Nu,» sagde han, «igien jeg Skylden faaer.»
Han saae sin Herre Hænder vride,
Han gik til ham, og faldt paa begge Knæe:
«Tilgiv, o Herre, dog et uselt Kræe!
Tilgiv dog Skarnet,
Som Fader er til Barnet!» —
«Er jeg et Skarn?» — «Nei, det er jeg.» —
«Nu bli’r han mig for slem, gaae Slyngel, gaae din Vei!
Kom Erik, jag ham paa min Port!»
Det siger min Moral,
Dass Jürgen kömmt nicht allemahl
Durch seine Dummheit fort.
Hver Konstner har sit Sprog,
Hvorpaa Ukyndighed ei bliver klog.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
