Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5
sammen dermed at Ibsen i «Kjærlighedens Komedie»
bevæger sig mere paa det rent æstetiske gebet og
taler i skjønhetens navn, mens han i sine senere
verker behandler rent etiske problemer, hvor det
fremfor alt gjælder klart at fremsætte den
livsanskuelse der samler livet til en værdifuld enhet.
Men paa den anden side har man her den glæde
at se likesom et forbud paa hele Ibsens senere
utvikling; det er her Ibsen blir sig sin egentlige
opgave bevisst, og derfor hersker der, skjønt det
samme tema varieres paa hver side av boken,
overalt en ødsel aandrighet; det er vaarens rigdom
der her vælder frem.
Vi har set at det er menneskets opgave at
realisere den ideale form der er et uttryk for
individets virkelige eiendommelighet, og som gir hvert
menneske for sig et uendelig værd, der ikke kan
erstattes ved noget andet individ. Hvorfra stammer
nu denne ideale form der skal være det normerende
for individet? Den er paa samme tid Guds og
naturens mening med mennesket. Mennesket skal
vende tilbake til sin oprindelige skjønne natur;
derved opfylder det ogsaa den bestemmelse Gud
har sat det.
Forfatteren fremhæver sterkt at naturen maa
frit utfolde sig og ikke sammensnøres av samfundets
vedtægter.
»Nu vel; vi to gjør oprør mod en orden,
som ei naturens er, men kunstig skabt!»
siger Falk til Svanhild. Hvor det nye liv der
begynder naar man bryter med samfundet og gaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
