Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
Man skulde tro at en digter som Ibsen, der
likeoverfor den slappe samtid idelig fremholder at
den har svigtet idealerne, hyppig maatte betjene
sig av det uttryk «at leve for ideen». Dog, dette
er ikke tilfældet. Her i «Kjærlighedens Komedie»,
hvor, som ovenfor bemerket, Ibsens standpunkt
endnu ikke er fuldt utviklet, forekommer uttrykket
ikke saa sjelden; men i hans senere verker træder
det rent tilbake for andre uttryk der mere
træffende rammer forfatterens moralske standpunkt.
Dette uttryk idé, der har et sterkt fremtrædende
æstetisk element, kunde jo synes netop at skulle
passe i et digt hvor forfatteren taler skjønhetens
og kjærlighetens sak. Den ældre siegt med sin fint
utviklede æstetiske sans fandt jo netop i dette
uttryk, at leve for ideen, den rette formel for alt
høiere liv. Dog føler man allerede i dette digt
at det er paa vei til at fortrænges. Der er en
platonisk ro utbredt over dette ord idé, der gjør at
det ikke mere træffende kan anvendes likeoverfor
Ibsens gjærende og kjæmpende personligheter.
Disse mennesker er for sterkt personlig
interes-serte til at de kan sammenfatte sit liv i de ord:
at leve for ideen. Platons rolige, ideale former
kan ikke rumme dette liv der er i en uavladelig
strid og strøm. Falk er for meget i familie med
Brand til at han kan bli staaende ved ideen: med
sin sterke personlige trang maa han bak ideen se
en personlighet; at leve for ideen er derfor at
leve for det kald der lyder til ham fra Gud.
Begrepet kald er saa at si dobbelt personlig; det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
