Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i8
ogsaa i «Brand» gjenfinder det æstetiske moment
der var saa sterkt fremtrædende i «Kjærlighedens
Komedie». Den svake siegt ser Brand under
synspunktet av det usle, stygge, det utstumpete;
disse mennesker er sammensatte av fragmenter der
har en ganske forskjellig oprindelse, saa at der
intet helstøpt billede fremkommer, og mennesket
skulde dog staa der «malmstøpt». Brand siger
saaledes til Einar at han intet har imot en glædens
træl, naar han kun er det «fra kvæld til kvæld».
Men disse mennesker er hverken det ene eller det
andet; de er «invalider». Hvad han fordrer, er den
helstøpte personlighet.
Endnu maa vi fremhæve hvorledes det ogsaa
paa et andet punkt viser sig hvorledes Ibsen dog
tilslut maa forsvare det naturliges ret i mennesket.
Hvor streng end Brand forestiller sig Gud med sit
ubønhørlige krav, saa er der dog et punkt hvorved
avstanden mellem Gud og menneskene gjøres mindre:
gudsbilledet er ikke tapt. Derfor siger han til sin
mor: «Det billed hvori du blev født, har du med
dyndets skimmel dækkt.–— Gudsbilledet,
som du har plettet, i mig skal reises viljetvættet!»
Hans motstander provsten siger derimot meget
karakteristisk at han skal præke om «Gudebilledets
forviskning». Denne tanke om gudsbilledets
tilstedeværelse i mennesket er et utslag av den samme
hævden av det naturlige i mennesket som Ibsen
ikke kan komme ifra. Man ser her atter den bro
der fører over i det rent menneskelige. Skulde det
ikke være den samme vei ad hvilken Bjørnson er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
