Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23
fremhæves altsaa sterkest
leddene indenfor dette sidste begrep har faat den
omvendte stilling; kaldet sætter det overnaturlige
element først, dernæst kommer det naturlige; at
være sig selv indrømmer naturen den første plads,
det overnaturlige trænges tilside i en sekundær
stilling. Ibsen, der hævder individets ret i hele
dets eiendommelighet, kunde derfor ikke finde et
mere slaaende uttryk for sin livsanskuelse end at
være sig selv. Overalt fremhæves dette naturens
særpræg som det væsentligste moment i at være
sig selv. Peer Gynt siger saaledes, idet han i
den friske morgenstund betragter dyrenes liv:
«Hvilken uskyld selv over dyrenes liv.
Hvert holder sig skaberens bud efterretteligt,
bevarer sit særlige præg uudsletteligt,
er sig selv, sig selv gjennem leg og kiv,
sig selv, som det blev paa hans første bliv.»
Vi befinder os her væsentlig paa naturlig
grund, og forfatteren gir derfor her en langt mere
realistisk forklaring av at være sig selv end i
«Brand». Han begynder her en virkelig realistisk
analyse av det naturlige selv. Det «at være sig
selv» klinger noget mystisk; det vil vise sig at
det er noget ganske forstaaelig og naturlig.
Hvad mener nu Ibsen med dette selv der her
overalt omtales? Dette ord hører jo aldeles ikke
til de altid klare begreper. Han lar Per Gynt gi
en definition, og vi vil ta vort utgangspunkt i den.
I fjerde handling spør v. Eberkopf:
«Men hvad er da det gyntske selv?»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
