Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
»
selv og ikke blot pengene. Han avancerer endnu
videre; i en kvinde finder han først «sit væsens
kalifat». Her finder han et væsen der skal være
helt og ganske opofret for ham uten at gjøre
fordring paa at være det mindste for sig selv.
Derfor siger han til Anitra:
«Skilles vi, er livet omme, —
ja, for din part, notabene!
Hele du, hver trevl og tomme,
uden vilje, ja og nei,
vil jeg vide fyldt af mig.»
Han siger derfor ogsaa at han er særdeles
vel tilfreds med hendes «tomme pandehvælv», hun
er da ikke «bunden i betragtning af sig selv». I
hans forhold til kvinden kommer hans egoisme
aller sterkest frem.
Peer Gynt har endnu et stadium at
gjennem-løpe, han bestemmer sig tilslut til at bli en «reisende
lærd». Det egoistiske fremtræder ogsaa her;
der er ikke tale om en videnskapsmands
selv-fornegtende arbeide; nei, Peer Gynt vil kun
«skumme historiens fløde».
En følge av denne maate at være sig selv paa
er at Peer Gynts liv fremtræder som det
sammen-hængsløse. Ti indenfor sit eiendommelige selv ser
han kun hvad der bevæger sig paa overflaten, de
spredte indfald og de spredte lyster; han skyr
enhver dybde. Hans liv er derfor helt igjennem
det motsigelsesfulde; derfor siges der ogsaa om
Sfinxen, dette «underlige krydsningsdyr, denne
bytting, paa engang løve og kvinde», at den er sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
