Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
siger til Dina Dorf: «Du skal blive som du er, —
sand og tro imod dig selv.» Og denne gode
grundvilje er, detgjentages overalt, helt igjennem individuel.
Den kan derfor først ret komme til utfoldelse, naar
mennesket er uhemmet av ydre tvang; man maa
derfor først og fremst være naturlig. Dina Dorf
spør om menneskene er saa «moralske» i Amerika;
ti denne moralitet her hjemme forekommer hende
kun at være unaturlighet. Hvert menneske har sin
egen livsgjerning, som han finder ved at søke i sin
egen natur. Den største uret der kan begaaes
mot et menneske, er derfor at ville tvinge ham
ind i en livsgjerning der ikke ligger for ham; hvert
menneske maa ha sit centrum i sig selv. Derfor
kommer ogsaa Bernick tilslut til den erkjendelse
at han i sin egoisme dypt har krænket sine
medmenneskers høieste ret. Sin søn har han saaledes
tidligere kun villet opdrage som den der skulde
fortsætte hans egen livsgjerning; men nu skifter
han anskuelse og siger til ham: «Herefter skal du
faa lov til at vokse op, ikke som arvetager til min
livsgjerning, men som den der selv har en
livsgjerning ivente,» og siger derpaa videre om sønnen
at «han skal blive sig selv». I de herlige ord
hvormed stykket ender: «Sandhedens og frihedens aand,
— det er samfundets støtter», betyr derfor ogsaa
sandheten nærmest sandhet mot sig selv, og
fri-heten er individets ret til utvikling av sine
eiendommelige kræfter.
Vi kommer nu til det punkt der tydelig viser
os at vi befinder os paa en anden grund end i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
