Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37
ret, det fordrer han like strengt for kvinden; ti
hun er ogsaa først og fremst et menneske. Naar
derfor Helmer i «Et Dukkehjem» siger til Nora:
«Du er først og fremst hustru og moder», svarer hun
bestemt: «Det tror jeg ikke længer paa. Jeg tror,
at jeg først og fremst er et menneske, jeg,
ligesaavel som du, — eller ialfald at jeg skal forsøge
paa at blive det.»
Ibsen har i alle sine verker været mere eller
mindre inde paa forholdet mellem mand og kvinde.
Dette problem har saa længe beskjæftiget vor
forfatter, og dets løsning er en saa likefrem anvendelse
av hans almindelige moralske grundanskuelse paa
kvinden, at løsningen tilslut maatte komme i en
saa klar form som i «Et Dukkehjem».
«Kjærlighedens Komedie» hadde kun dreiet sig om dette
problem; i «Peer Gynt» hadde forfatteren været
meget satirisk likeoverfor Peer Gynts opfatning av
kvinden som sit «væsens kalifat», og i «De Unges
Forbund» taler jo Selma fuldstændig som Nora:
«I klædte mig paa som en dukke; I legte med
mig, som man leger med et barn». Ibsen maatte
derfor nu ut fra sit mere realistiske standpunkt i
et selvstændig verk behandle det samme spørsmaal
som han hadde behandlet i «Kjærlighedens Komedie»
ut fra et tidligere stadium av sin utvikling.
Et egteskap er efter Ibsens mening kun mulig,
naar saavel kvinden som manden træder ind i det
som et selv, med klar bevissthet om sin
eiendommelige livsgjerning; ti denne kan alene grunde
menneskets lykke. I denne livsgjerning maa de to
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
