Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
bak materien, denne mulighet av sansninger som
er tilstede for alle, er der nogen mørk ting. Slet
intet mer er paaviselig tilstede i den ydre verden
end denne lovmæssig givne sammenhæng mellem
sansningerne for alle.
Vi har altsaa først en række rent sjælelige
tilstande, bundne sammen ved de psykologiske love.
Dernæst har vi en række fænomener som vi kalder
fysiske, forbundne ved de fysiske love. Men der
er videre en faktisk forbindelse mellem disse to
rækker. Til rækken av de sjælelige tilstande svarer
altid en række ydre fænomener. Alt aandelig har
sit uttryk i noget legemlig. Ikke det mindste gaar
for sig i sjælen, uten at det gir sig et utslag i legemet.
Dette forhold mellem sjæl og legeme kan
uttrykkes saaledes at et fælles væsen ligger tilgrund
for dem. Sjælen danner dette væsens indre side,
legemet dets ydre. Men ved dette fælles væsen
menes intet andet end at de indre og de ydre
fænomener gjensidig staar i lovmæssig sammenhæng.
Det er alene denne sammenhæng vi mener, naar
vi taler om et fælles væsen.
Efter det grundrids Fechner har dannet sig av
forholdet mellem sjæl og legeme, opfører han saa den
store verdensbygning. I dette forholds billede skaper
han hele verden. Ved en analogi-slutning drives vi
til at føre troen paa en besjæling videre og videre.
Vi tror dyrene har sjæl, og det maa vi ogsaa tro
om planterne. Vi har en trinrække av
forskjelligartede sjæle, og fortsætter vi rækken opad,
kommer vi til at verdenskloderne har sjæl, og sluttelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
