Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ö9
Poetiske i ham og gjorde ham til Digter.» Hun
var drat med ind i hans væsen, mindet om hende
var evig friskt. Men ved at gjøre ham til digter
hadde hun underskrevet sin egen dødsdom.
Hun kunde ikke bli mere end «anledning»,
den ydre anledning som vakte det rike indre liv i
ham. Da dette var vaaknet, maatte hun svinde.
Her er allerede git Kierkegaards hele opfatning
av hvad et menneske kan være for et andet: bare
anledning. Hele styrken, rigdommen har den
enkelte ved sig selv og i sig selv. Og idet dette
ord «anledning» nævnes, er ogsaa det ord nævnt
som er kjendetegnet for hele den livsanskuelse
Kierkegaard kalder det æstetiske standpunkt. Denne
livsanskuelse kjender, kunde man med rette si,
bare anledninger. Hele standpunktet lægger an
paa nydelse, at forvandle alt som møter en i livet,
til nydelse. Men skal dette være mulig, maa alt
ydre bare være anledning til den egentlige nydelse.
Det ydre i og for sig ligger der liten vegt paa;
det kommer alene an paa hvad æstetikeren selv
kan omkranse det ydre med. Det er digtet som
lægges om det ydre indtryk, som er hovedsaken.
Æstetikeren er digter i alle forhold, ikke alene i
kjærligheten.
Denne digtningens kunst er først og fremst
erindringens kunst. Først da kan man leve
æstetisk, naar man har faat magt over erindringen.
Det gjælder at erindre poetisk, og at erindre
poetisk er egentlig bare et uttryk for at glemme.
«Naar jeg husker poetisk, saa er der allerede fore-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
