Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77
har betingelsen, kommer vi ikke ut over det
Sokratiske; ti likesom spørsmaalet indeholder svaret,
indeholder betingelsen det betingede.
Den som gir den lærende ikke alene
sand-heten, men ogsaa betingelsen for at tilegne sig den,
han er ikke lærer, han er mere end lærer. «AI
Undervisning beror paa, at Betingelsen dog til
syvende og sidst er tilstede; mangler denne, saa
formaaer en Lærer Intet; thi i andet Fald maa han
jo ikke omdanne, men omskabe den Lærende, førend
han begynder at lære ham.» Men dette formaar
ikke et menneske; skal det ske, maa det være guden
selv, en frelser, en forløser, som træder frem i
dette øieblik. En saadan lærer vil den lærende
aldrig kunne glemme: ti i samme nu synker han
ned til sig selv igjen. Han kan aldrig la ham
Sokratisk forsvinde.
Den betingelse denne frelser bringer med, er
tro; ti indholdet av læren er det paradokse, det
absolut uforstaaelige. Det paradokse er nemlig at
guden er aabenbaret paa et bestemt sted og en
bestemt tid. Han som er fra evighet av, er født,
har vokset o. s. v. Dette kan umulig gripes av
forstanden; der skal troens uendelige lidenskap til
for at holde det fast. Denne lidenskap er netop
den betingelse guden selv maa gi med.
Paa det religiøse standpunkt ændres imidlertid
aldeles ikke det enkelte menneskes forhold til de
andre. Det Sokratiske forhold staar her ved magt
fremdeles. Det ene menneske skylder det andet
absolut intet med hensyn til troen; guden skylder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
