Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
madonna-billede, som hang der ufærdig, straalte av
det mildeste lys. Det var nu fuldført og
fuldkomment. Dets guddommelighet overvældet ham
slik at han brast ut i en strøm av taarer. Paa en
ubeskrivelig rørende maate vendte billedets øine mot
ham; det forekom ham at billedet virkelig rørte sig.
Det vidunderligste var at han syntes billedet
netop var det han altid hadde søkt.
Den næste morgen stod han op som født paany.
Aabenbarelsen var for evig præget i hans sind og
sans. Og nu lykkedes det ham at male guds moder.
Han følte altid ærefrygt for disse billeder.1
To ting træder klart frem i Rafaels utsagn.
Der er forut for intuitionen gaat langt og ivrig
arbeide. Synet kommer saa pludselig, og som en
hallucination — eller vel rettere som en illusion
i psykologisk forstand — synes det at komme
uten-fra, ikke fra ham selv.
Dette, at der forut gaar arbeide, har f. eks.
Welhaven saa sterkt fremhævet. Genierne lever i
arbeidets verden, siger han. Digtning tar sit
utgangs-punkt i en umiddelbar stemning og bringes til
utførelse gjennem en poetisk tænkning. Den
poetiske begeistring, inspiration, danner ingen
motsæt-ning til eftertankens planmæssige arbeide.
«Imidlertid er det en naturlig følge av den modne
digters indøvede ’kunst, at digtningen undertiden
med lethet, sikkerhet og hast kan fremtræde
likesom umiddelbart av stemningen.» Welhaven har
1 Dette tilfælde har jeg fra R. Hennigsbok: Die Entwicklung
•des Naturgefühls. Das Wesen der Inspiration. Leipzig 1912; s. 104.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
