Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
O, saa hvid er ingen Sky!
Men maaskee
nybrudt Iisflag, dækt med Sne,
reen og ny,
stormforslagen ifra Polen,
vender frisken Brud mod Solen?
Eller mon det være kan
nye Haves Fraadebelte,
Grændsebølger, som fremvælte
fra atlantisk Ocean?
Eller mon det skulde være
falske Svaners Linjehære?
Den hvite kyst har fremkaldt, som vi ser,
forestillingen om lyse skyer, isflak med friskt brud,
nyfalden sne, havets hvite skum og hvite svaner.
Til disse billeder slutter sig endnu forestillingen
om «sølvhvidt perlemor»; men saa følger to andre
forestillinger, som tydelig viser at følelsen,
Wergelands beundring for England, er med i denne
fantasiens livfulde lek. Han spør nemlig videre, om
det han ser, er «himmelens palladser, frie aanders
lyse hjem»; eller kanske havets øde er «moderskjød
for himlens stjerner?» Bryter de frem av havets
dyp som lysende øer, og svinder saa i det fjerne
— Her har vi tydelig den egte Wergelandske
følelse, beundringen, beundringen for England,
fri-hetens lyse hjem. Det er denne beundring som
hos Wergeland ofte vokser sig saa stor at han
synes at staa foran en elsket kvinde.
Det levende beundrer vi mest. Hvor vor
beundring for det døde hæver sig til lignende
høide, der tar derfor ogsaa dette livets form. Ja,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
