Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
da changement, opfatningen av forandringen. Hvad
forstaar han da ved denne perception?
Den er for det første liketil hvad vi kalder
erfaring, den erfaring som er rettet mot den ydre
verden, og den som er rettet mot den indre, den
sjælelige verden. Hans filosofi er derfor
erfarings-filosofi, empirisme; den skal være den sande
empirisme. De filosofiske systemer som tidligere har git
sig navn av erfaringsfilosofi, har ikke grepet den
sande virkelighet; de har forvansket den. En
kunde si at videnskapens gjerning ifølge Bergson
har været Medusas; hun lot alt forstenes, stivne i
sine bevægelser. Vi maa derfor gaa tilbake til den
sande erfaring, den direkte, umiddelbare.
Denne erfaring tar naturlig sit utgangspunkt i
vort eget selv, sjælens yrende liv. Intuition kaldes
den intellektuelle sympati, hvorved man sætter sig
hen i det indre av et væsen, idet man gaar op i
det enestaaende og følgelig uutsigelige som dette
væsen rummer i sig. Men os selv fatter vi netop
indenfra; vi staar ikke utenfor os selv. Vi kan
mangle intellektuel sympati for alt andet; med os
selv sympatiserer vi sikkert. Lar vi nu vort indre
øie glide hen over sjælens liv, iagttar vi først alle
de indtryk som trænger ind paa den fra den
materielle verden. Disse ligger som en størknet skorpe,
som kravet is, paa dens overflate. Disse indtryk
er skarpe, avgrænsede og ligger side om side. De
samler sig i grupper og danner gjenstande. Dernæst
blir vi var erindringer som mere eller mindre løst
er knyttet til disse indtryk. Disse erindringer tjener
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
