Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
149
psykologiske utviklinger. Her fører han sit
ræsonnement ganske som vi andre dødelige. Det er umulig
at forstaa andet.
Naar Bergson videre fremhæver at vi ikke
kan forstaa andre mennesker medmindre vi paa
en maate falder sammen med dem, saa er dette
ganske rigtig. Vi sætter os i deres sted; vi søker
at gjenfrembringe de følelser og forestillinger som
vi mener har været de herskende hos den anden,
og ut fra disse, oplevet saa intenst som mulig
hos os selv, dømmer vi den andens liv. Vi føier
hvad vi i den andens sted vilde ha gjort eller sagt.
Dette er netop en sammenligning som Bergson
omtaler som uforstaaende; vi sammenligner den
fremmede med den person vi kjender bedst, os selv.
Skulde den andens sjæleliv være fuldstændig
egenartet, vilde vi overfor ham ogsaa staa fuldstændig
uforstaaende. Den som selv har lidt, forstaar
lidelse hos andre; den som selv har været glad,
fatter andres glæde. Det er altsaa andres likhet
med os selv som muliggjør en forstaaelse. Vil
man kalde denne psykologiske proces en intuition,
saa gjerne det; det er hvad den tyske psykologi
kalder Einfühlung. Denne kundskap om andre
maa netop kaldes relativ, ikke absolut; den beror
paa den antagelse at den anden er lik mig selv;
jeg sætter ham altsaa i relation til mig selv.
Og nu Bergsons kritik av den moderne biologi.
Vilde man for alvor sammenligne hvad biologien
har lært os om livet, med det en Bergsons intuiton
kan gi, vilde man se den sidstes uhyre fattigdom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
