Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
gjenstanden for vor handlinger, og disse bevæger
sig i virkeligheten, og ikke i det uvirkelige.
Den fysiske videnskaps kundskaper er derfor
ikke relative; videnskapen rører ved det absolute
(touche å l’absolu); ja, den fører os ind i det
absolute. Den kundskap vor erfaring gir os, er
naturligvis ikke fuldkommen, den nærmer sig bare
altid mere og mere det fuldkomne; den er
approximativ. Vor erfaring foretar en opdeling av stoffet
som altid er for skarpt avgrænset, og altid er formet
efter praktiske krav. Og vor videnskap, som tragter
efter matematikkens klare form, understreker mere
end nødvendig det rumlige ved materien. Dens
skemaer er derfor for skarpt og for ret skaarne,
og de trænger at forbedres. Skulde en
videnskabelig teori være avsluttet og fuldkommen, maatte
vor aand kunne omslutte alle ting og alle forhold.
Men vi er nødt til at stille vore problemer ett for ett.
Allikevel maa vi si at den positive videnskap fører
hen til selve virkeligheten, naar den bare ikke
for-later sit rette felt, som er det døde stof.
Saken er at videnskapen blir mindre og mindre
objektiv, eftersom den gaarfra fysikken til det levende,
og fra det levende til det sjælelige. Naar nemlig
forstanden gir sig ilag med studiet av livet, behandler
den nødvendigvis det levende som det døde, og
bruker samme fremgangsmaate. Og den er i sin
ret; for alene paa denne maate kan det levende
bringes ind under vore handlingers magt. Men
den kundskap man paa denne maate kommer til,
staar alene i forhold til handlingerne. Den kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
