Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167
smelte sammen en uhørt masse av videnskapens
kjendsgjerninger. Men dette kameratskap synes
virkelig at maatte være av tvilsomt værd, naar
vennerne er saa falske som i dette tilfælde.
Videnskapens sandheter kaldes jo somme tider liketil
forvanskninger. Jeg er enig med Bergson i at
denne intuition maa kræve en voldsom anstrengelse;
den maa virkelig være «smertelig», som han paa
mange steder uttrykker sig.
Undertiden taler Bergson noksaa lavmælt om
intuitionen, som naar det heter: uten tvil vil denne
intuitive filosofi aldrig om sin gjenstand naa en
kundskap som kan sammenlignes med den
videnskapen har om sin. Forstanden forblir den lysende
kjerne; omkring denne danner instinktet, selv
ut-videt og renset til intuition, bare en svævende
taake. Kundskap i egentlig forstand er forbeholdt
den rene forstand.
Saadanne ytringer hos Bergson er undtagelser;
som oftest blæser vinden fra en ganske anden kant.
Det er ikke noget mindre end verdensgaaden
denne filosofi løser. Den gir et syn av gud, fører
os ind i det absolute. Gud er liv uten ophør, er
handling, frihet, og dette vil igjen si han er
bevissthet eller overbevissthet. — Det sidste ord kan
brukes for at skille guds bevissthet fra menneskets
endelige bevissthet. — For at faa dette syn maa
vi utvide den sympati vi har med os selv, saa
den omslutter hele verden. Skal vi skue ut over
verden, maa vi skue ind i os selv. Vi maa aapne
vort blik for sjælelivets høieste koncentration; vi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
