Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i78
langt. Den videnskabelige erkjendelse begynder
her, den slutter der.» Og saa skulde filosofen ha
ret til at svare: «Vel, gi saken til mig, og De
skal faa se hvad jeg kan gjøre ut av den. De
huller som der er i Deres kundskaper, skal jeg
fylde ut; det som De viser mig uforbundet, skal
jeg bringe i forbindelse. Jeg skal bruke det
samme materiale, siden det følger av sig selv at
jeg holder mig til de kjendsgjerninger De har
iagttat, og jeg skal arbeide paa samme maate som
De. Jeg skal ikke gjøre andet end at slutte ved
induktion og deduktion. Jeg skal utføre bedre det
som De har gjort.» Virkelig en underlig paastand,
siger Bergson med rette. Saalænge man bruker
den naturvidenskabelige metode, er man
naturforsker, og hvad vil det saa si at en ved hjælp av
den filosofiske aand skulde kunne hæve sig høiere
op i generalisation av de samme kjendsgjerninger.
Det er klart, at naar videnskapsmanden stanser paa
et bestemt sted i sin generalisation, saa er det
fordi den objektive erfaring og den sikre logik
forbyder at gaa videre. —
Udmerket. Naar der saa er noget som kaldes
filosofi, maa det være noget andet end videnskapen.
Deri er vi enige med Bergson. Men at der skulde
gives en anden metode, en intuition eller hvad
man vil kalde den, som skulde bringe bedre indsigt
end videnskapen i de ting som falder indenfor
dennes rækkevidde, det kan vi ikke indrømme.
Der kan reises mange tvil om videnskapens evne
til at føre os ind i tingenes kjerne. Det viser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
