- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
556

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Baldakin - Baldamus, August Carl Eduard, tysk Ornitolog (1812-93) - Balde - Baldegg, Baldeck, Flække i Schweiz - Balder, nordisk Gud

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ell. Søjler hvilende Stentag over en Niche (Ægypten),
et Gravmonument ell. en Statue (Middelalderen).
Opr. en af fire Stænger baaren, firkantet
Silkebrokadesskærm, som ved Kroningsfester,
Indtog ell. andre festlige Lejligheder holdtes
over Hovedet paa Fyrsten ell. den høje Gejstlige,
dels til Værn mod Solen (den er indført fra
Orienten som fyrstelig Gave), dels som
Æresbevisning. I Nutiden anvendes B. kun i denne
Bet. i de kat. Lande ved kirkelige Processioner,
hvor den holdes over den Gejstlige, som bærer
Monstransen.
(E. S.) C. B-r.

illustration placeholder
Baldakin.


Baldamus, August Carl Eduard, tysk
Ornitolog (1812—93). Af Livsstilling var B. Præst,
men dyrkede saavel under sin Præstevirksomhed
som efter at have taget sin Afsked ivrigt
ornitologiske Studier. Paa hans Initiativ
samledes den først ornitologiske Kongres 1845, og
paa hans Opfordring dannedes 1849 den tyske
ornitologiske Forening, som hvis Sekretær han
virkede i fl. Aar. Sammen med Blasius og Sturm
bearbejdede han Slutn. af Naumann’s
»Naturgeschichte der Vögel Deutschlands«; han udgav
1849—58 »Naumannia, Archiv für Ornithologie«,
skrev senere »Illustriertes Handbuch der
Federviehzucht«, »Vögelmärchen«, og i sit 81. Leveaar
»Das Leben des europäischen Kuckucks«. B. vil
altid nævnes som et af den ældre tyske
Ornitologis store Navne.
O. H.

Balde benyttes i Sammensætninger, nemlig
Fod-B., de bløde Trædepuder, der findes under
Mellemfodsbenenes Taaende, og paa hvilke man
især hviler, naar man »gaar paa Tæerne«;
Ende-B., hver af de to halvkugle formede
Fremstaaenheder, der tilsammen danner Sædet.
Lp. M.

Baldegg, Baldeck, Flække i Schweiz,
Kanton Luzern, ligger 30 km N. f. Luzern ved
den sydlige Ende af den 5 km lange og indtil
1 1/2 km brede Baldegger-Sø, der gennem
Baldegger-Aa har Afløb til Hallwiler-Søen
og derigennem til Aare. B. har c. 1000 Indb.
og Station paa Banelinien fra Emmenbrücke til
Lensburg.
G. Ht.

Balder, nordisk Gud, Søn af Odin og Frigg;
hans Bolig kaldes Breidablik (den bredt skinnende),
»der bor Ondskab mindst af alt«; hans
Hustru er Nanna, der døde af Sorg ved hans
Baalfærd; som hans Søn nævnes Retfærdsguden
Forsete. Der haves ikke andre Sagn om ham
end dem, der knytter sig til hans Død: Balder
har svare Drømme om sit Liv, Frigg tager
derfor alle Ting i Ed paa, at de ikke vil skade
ham; hun glemmer kun den lille Urt Mistelten,
som Loke saa drager op og omdanner til et
Vaaben, hvormed han faar Høder til at fælde
Balder. Forgæves rider Odinssønnen Hermod til
Hel for at hente ham tilbage fra Dødsriget; kun
naar alt vil græde for ham, kan det ske; men
Loke sidder som Jættekvinden i Hulen uden
Taarer. B.’s Død bliver hævnet ved Høder’s
Drab (af den dertil fødte Odinssøn, Vaale), og
Loke bliver lænkebunden. Først engang efter
Ragnarok, naar »alt Ondt svinder«, skal B.
komme igen. Saaledes foreligger Balder-Sagnet
i norsk-isl. Digtning fra 10. Aarh. og i Snorre’s
Edda.

Stærkt afvigende herfra er Sakse’s Fortælling,
der lader Høder (Søn af Kong Hødbrodd i Sverige)
og B., Søn af Odin, kæmpe om Nanna’s
Kærlighed. Hun er en jordisk Kongedatter; hos
hendes Fader, Kong Gevar i Norge, fostres
Høder op, og de to Fostsøskende fatter tidlig
Kærlighed til hinanden. Men B. ser Nanna og
bliver optændt af en Elskov, der døver alle
Hensyn til hans Gudebyrd. Der begynder en
langvarig Strid mellem Høder og B., hvori
denne hjælpes af det stærke og tryllekyndige
Gudefolk, der under Odin’s Ledelse indvandrer
fra Sortehavslandene, medens Høder beskyttes
af Norner og endelig fra Skovdværgen Miming
raner det Sværd, der kan fælde B. Under
Kampen vinder først Høder og dernæst B. den
danske Trone; og til Danmark henlægges saavel
den Kilde, som B. skabte for sine tørstende
Stridsmænd, som den Høj, hvor B. jordfæstedes.
Fortællingen fortsætter saa med, hvorledes Odin
ved Kongedatteren Rind faar Sønnen Bo, der
hævner B.’s Død. — Hele denne Roman synes
at være en middelalderlig Elskovssaga, en
Omdigtning fra 12. Aarh. af den gamle Gudedigtning;
Sakse har i dette, væsentlig norske, Digterværk
indflettet enkelte sjællandske Stedsagn (fra
Landsbyen Baldersbrønd ved Roskilde og fra den
nu ukendte Baldershøj). Disse Stedsagn er da de
eneste uden for Norge og Island bevarede
Levninger af Baldersagn.

Nogen Efterretning om egl. Gudedyrkelse af
B. findes ikke (Fritjof’s Saga med et Tempel
paa »Baldershage« er opdigtet i 13. Aarh.).
Heller ikke findes der Stednavne, der godtgør, at
Templer ell. Hov har været rejste til hans Ære.
Derimod lader hans Navn sig paavise i en Del
andre Stednavne i de tre nordiske Lande, der
vidner om, hvor udbredte Sagnene om ham har
været; saaledes Gaarde af Navnet Bald(er)svaag
og Baldshol i Norge, Landsbyen Bollerslev i
Sønderjylland (skrevet Baldersløøf 1285). Et
andet Minde er Plantenavnet Baldersbraa (s. d.).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:50 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/2/0598.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free