- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
598

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bandy - Bane, Død ved Drab el. ulykkelig Hændelse - Bane, paa Værktøj - Banegaard

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Bandy [↱bändi] (eng.) er Hockey (s. d.) spillet
paa Is. Bold og Boldtræ ligner dem, der bruges
til Hockey, og Reglerne er ogsaa i det
væsentlige de samme, idet Spillerne er delte i to
Partier, normalt 11 paa hvert, opstillede som til
Hockey (og Fodbold) i en Pyramide med
Maalmanden som Spidsen af denne og en bred
Angrebslinie mod Modpartiet. — B. giver udmærket
Øvelse i at løbe paa Skøjter, idet man under
Løbet efter Bolden maa sno sig i idelige
Vendinger og Bugter, da Bolden snart er her, snart
der, og der bestandig er Modspillere at undgaa.
Ikke mange Spil er mere afvekslende og mere
umiddelbart tiltalende. Det har endvidere den
Fordel at kunne spilles baade af mandlig og
kvindelig Ungdom, ikke blot hver for sig, men
ogsaa sammen.

Af et holl. Maleri (af Adrian van Drever) fra
c. 1650 ses det, at B. har været spillet i Holland
paa den Tid. Da Hollænderne ved samme Tid
kanaliserede den Del af England, som ligger
omkr. The Wash-Bugten, og som Englænderne
derfor fra den Tid kalder »Holland«, har de
uden Tvivl bragt Spillet med sig, hvad der er
saa meget mere Grund til at antage, som
Englænderne, hos hvem B. nu er meget udbredt,
nævner Egnene omkr. The Wash som dets Hjem,
— B’s og Hockeys nære Slægtskab med Fodbold
er umiskendeligt; men dette Spil dreves ogsaa i
Middelalderen i store Dele af Europa, f. Eks.
i hele Frankrig.
K. A. K.

Bane, i ældre Dansk Død ved Drab ell.
ulykkelig Hændelse, dernæst den, der hidfører
Døden, navnlig som Drabsmand. Banesag,
Drabssag.
P. J. J.

Bane, den arbejdende, ofte flade ell. svagt
hvælvede Del paa Værktøj, navnlig Hammer og
Ambolt. B. er i Reglen af hærdet og anløbet
Staal; tidligere, da Værktøjet var af Jern, derfor
et eget paalagt Stykke.
(F. W.). E. Th.

Banegaard betyder opr. det til en
Jernbanestation, d. v. s. Holdested, hørende horisontale,
sporbelagte Areal til Opstilling af Jernbanevogne
under Paa- og Aflæsning og til deres Ordning
i samlede Tog med de for Passagererne, for
Modtagelse og Udlevering af Gods og for Driften
nødvendige Indretninger og Bygninger, alt som
Tilbehør til den Hovedbygning, hvorfra
Banegaarden administreres. Efterhaanden er B.
blevet ensbetydende med et større Stationsanlæg
ell. — for Publikum — med Stationens Hovedbygning.

Hvor man ved Nyanlæg har Plads nok, vil
man samle de til Person-, Godstrafik og Drift
hørende Anlæg til en Helhed med rimelig Plads
til Udvidelse af de enkelte Dele. I Jernbanernes
Ungdom kunde man ikke forudse den store
Udvikling, det ny Befordringsmiddel vilde give
Trafikken og Stationsbyernes Vækst, og næsten
overalt har denne Udvikling medført, at de opr.
Banegaardsanlæg er blevne for smaa, men
samtidig saaledes indesluttede af ny Bydele, at
Udvidelse paa Stedet med Bibeholdelse af
Helheden er blevet umulig. Ved mindre Byer har
man (som ved Slagelse) flyttet hele B. til en ny
Beliggenhed, ved større Byer har man ofte
maattet dele den og bygge særlige Person-,
Gods-, Banger- og Driftsbanegaarde. Heller ikke
havde man opr. den rette Forstaaelse af den
gennemgaaende Trafiks Bet., hvorfor man i
større Byer, hvor fl. Banelinier løb sammen,
ofte gav dem hver sin B. og særlig da i Lande,
hvor Banerne (som i England og Nordamerika)
væsentligst byggedes af private, indbyrdes
konkurrerende Selskaber. Savnet af en bekvem
Sporforbindelse voksede med Trafikken og
medførte mange Steder Opførelsen af en fælles
Centralbanegaard (Union-Depot) for Persontrafikken
(Hamburg, St Louis) og Bygninger af Godsbaner,
der som en Ringlinie med Tilslutning til
de forsk. Baners Forstadsstationer omslutter
Byen og sætter de forsk. indre Gods-B. i
Forbindelse med hinanden (Berlin) og eventuelt med
en fælles Ranger-B. Har Banerne fælles
Administration, kommer dertil som Regel en fælles
Drifts-B. for Lokomotivtjeneste og Reparationer
(Kbhvn). Jo større den Trafik er, som en B.
skal bære, desto mere vil dens enkelte Afdelinger
for Person-, Gods-, Ranger- og Lokomotivtjeneste
forme sig som selvstændige Sær-B., der
er lagte ved Siden af hinanden til Lettelse for
Driften, saa at Grænsen imellem en alt
omfattende enkelt B. og et sammenhørende System
af særlige Person-, Gods-, Ranger- og Drifts-B.
i Virkeligheden bliver flydende ved store Anlæg.
Som Forbindelsesled mellem Publikum og
Jernbanetoget vil en B. ligge bekvemmest i Niveau
med de omgivende Gader, hvormed ofte følger
Niveauskæring mellem Banen og en Række
krydsende Gader. Ulemperne og Faren ved
Niveauoverkørsler vokser med Trafikken, og
naar denne kræver en Udvidelse af B., vil
Kravet om Overkørslernes Afløsning med Broer
sædvanligvis ogsaa blive rejst, hvilket let
medfører, at Sporene paa Person-B. enten maa
hæves i Forhold til de omgivende Gader (Köln)
ell. sænkes (Hamburg, Kbhvn), saa de til
Indgangen knyttede Ekspeditionslokaler maa
lægges en Etage lavere ell. højere end Spor og
Perroner og forbindes med disse ved Trapper
for Passagererne og Elevatorer for Rejsegodset.
Ved en Gods-B. skal man derimod i Hovedsagen
skaffe samme Niveau for Spor og for
Veje til alm. Vognfærdsel. Derfor kan
tilsyneladende smaa Forskelle i de lokale Forhold
medføre en rig Variation i Udformningen af et
Banegaardsanlæg, hvad man lettest forstaar ved
en Skildring af de enkelte Elementer, der gaar
ud fra de simpleste Forhold og gennem de
Ændringer, en voksende Trafik kræver, viser baade
Rækken af de forsk. Stationstyper og den
Udvikling, en B. efterhaanden kan gennemgaa.

1) Anlæg for Persontrafik.
Passagerernes Ekspedition, d. v. s. Billetsalg og
Indskrivning af Rejsegods, foregaar i Stationens
Hovedbygning, som foruden Driftspersonalets
Kontorlokaler og eventuelt Boliger indeholder
Venterum for de Rejsende, ved Smaastationer
et enkelt Værelse med Billetvindue til Kontoret,
ved større dels en Forsal med et ell. fl.
Billetvinduer og Skranker til Ind- og Udlevering af
Bagage, dels en ell. fl. Ventesale efter
Passagerernes Klassedeling (f. Eks. I—II, III, IV Kl.
ell. for hvide og for farvede Passagerer) med
Toiletrum og eventuelt Restauration. Paa den
ene Side af Bygningen findes en Forplads med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:50 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/2/0642.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free