- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Tionde Bandet. Ny följd. Sjätte Bandet. 1894 /
63

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Svipdagsmál (fortsättning och slut) (Hj. Falk)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Falk: Svipdagsmál. 63

dödens le (Mannhardt I, 420) 1). Æneas’ ledsager bringer
den skjult i sin drägt (veste) til Proserpina, ligesom ogsaa
Svipd. siger, at den skal forvares i en lúdr, d. e. enten en
sæk eller en udhulet stok 2).

Ligesom i Fjglsvinnsmál forholdet mellem hanen og Löpt
er skildret efter Balder og Loke, saaledes synes ogsaa i
Kul-hwch og Olwen beretningen om Yspaddaden og hans
forgiftede lanser at vise tilbage til den gamle keltiske mytologi.
Vi citerer herom Loth, Les Mabinogion I, s. 235:
"Yspaddaden med jættehovedet frembyder visse lighedspunkter med
den irske Balor. Denne tjener endog til at forklare visse
besynderligheder i den aabenbart forvanskede text, som vi
har for os. Balor, de fabelagtige Fomorers gud, har
sedvanlig öienbrynene sænkede ned över öinene; naar han hæver
dem, dræber han sin modstander med et blik. Han dræbes
af sin sönnesön Lug, gud for Tuatha De Danann.
Yspaddaden har ogsaa sænkede öienlaag 3); man ser ikke, at han
har et "ondt öie", men det er udentvil en lakune i
fortællingen. Lug dræber Balor med en slyngesten. Yspaddaden

1) "Udtrykket ljá i Fjplsv. 30 * er efter min formodning foranlediget
ved bractea i Æneid. VI, 209. Begge ord betegner en flad. tynd, blank
gjenstand af metal" (Bugge).

2) Til denne udvikling knytter Bugge folgende bemerkning:
"Sammenstillingen af Fjf>lsv. 30 med Verg. Æn. VI, 136 ff. synes mig fortræffelig.
Jeg vil söge at udnytte den videre. Sinmara svarer til Vergils Proserpina.
Navnets efterled -mara ’mare’ passer jo godt som betegnelse for en natlig,
dræbende kvindelig dæmon. Men hvorledes skal Sin- forklares? Sin- kan
ikke, som Egilsson mener, være = ågs. sin- i sin-gréne, ti dette heder i oldn.
si-. Sin ’sene’ synes efter sin betydning ikke at passe som led af Sinmara.
Navnet er for ungt til, at sin- skulde kunne forklares som ’gammer og
sammenstilles med got. sinista. I v. 24 har de fleste haandskrifter sinn. Jeg
formoder, at Sinnmara er den rette form, og at dette navn er en
oversættelse af Proserpina, som man afledede af proserpere. Hertil skal svare förste
led i Sinnmara af sinn ’gang’; jvf. sinna mect ulfs lifru (med Hel) SnE. I,
436, 2."

3) I Telemarken tror man, at Sigurd, som rider paa Grane i
Aaske-reien, er saa gammel, at man maa hægte op öinene paa ham, for at han kan
se (Landstad, Folkeviser s. 133).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon May 19 16:11:26 2014 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1894/0067.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free