- Project Runeberg -  Geografisk-Statistisk Haandbog / Første Bind. A - F /
268

(1858-1863) [MARC] Author: Stefan Ankjær
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Belgien ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

268

Rgbz. Lemberg, Bz. og 3 M. S. V. for Sokal, 1800 J.

Belzig, St. i Preussen, Pr. Branden-

burg, Rgbz. Potsdam, Kr. Zauch^Belzig, 51/2
M. S. V. sor Potsdam, 2505 I. (1852). St. har 3
Kirker, Klæde- og Lær-

redsvæverier, Hør- og Humleavl. Bembibre, Flk. i
Spanien, Leon, Pr.^

og 4 M. Ø. for Villafranca, 2000 I.

Bemmel, Flk. i Holland, Pr. Gelderu,

1 M. N. for Nymwegen, 3000 I.

Ben. Navne sammensatte med Ben, og fom ikke findes
her, maa søges uuder Ho-vednavnet.

Benares, en as de 6 nordvestlige Pro-

vindser i Hindostan i Forindien, 822 [_] M. 6,400,000
I. (1846). Den gjennemstrøm-

mes af Ganges og Gumti famt deres Bi-

floder. Jordbunden er i Almindelighed frugt-

bar og vel dyrket. Byg, Hvede og en Slags Ærter,
Sukker, Indigo og Opium avles i stor Mængde; Hør
dyrkes kun for

dets olieholdige Frø. Benares, Hvst. i Dst. af f. N. i
Hin-

dostan i Forindien ved Ganges’s v. Br.

25° 20’ n. Br. 100° 41’ ø. L. 90 M. N.

V. for Calcutta. Indvaanernes Antal au-

sloges i Aaret 1828 til 630,000. De ni

Tiendedele af Befolkningen antages at være Hinduer,
Resten fornemlig Muhamedanere. B. er Hinduernes
helligste Stad, og besø-ges derfor aarlig af en stor
Mængde Pil-grimme. Hinduerne regne den ikke med til
Jorden, men troe, at den hviler paa Enden af Sivas
Trefork, hvorfor de ogfaa mene, at intet Jordskjælv
kan ramme den. Husene i Staden ere nfædvanlig høje;
men Ga-derne have en faa ringe Bredde, for det
meste kun saa Fod, at Sol og Luft kun finde sparsom
Adgang. Omtrent midt i

Staden ligger en stor Mofkee, bygget af Aureng Zeb,
fom lod et prægtigt Hindu-

tempel nedrive, for at gjøre Plads for den nuværende
Bygning; desnden findes der slere andre Moskeer og en
overordenlig stor Mængde Hiudutempler. Benares har
længe været Hovedsædet for brahminsk Lærdom; denne
var dog i Forfald, da Staden kom under Englændernes
Herredømme; men er ved disfes Forforg atter bragt
paa Fode.

Hertil har det i Aaret 1791 oprettede San-

skrit^Kollegium bidraget meget ; i Aaret 1827

er dette blevet forøget med en engelsk Klasse. Desuden
ere i indeværende Aarhundrede flere andre Skoler
stiftede, tildeels ved Bi-drag af Indfødte. I en
af disse Skoler undervises i Engelsk, Persisk o.g
Hindustan-

sproget, samt i Skrivning, Mathematik, al-

mindelig Historie, Geografi og Astronomi. ^ Som
Handelsstad indtager B. en be-tydelig Rang, og dens
store Kjøbmænd ere i Besiddelse af overordenlige
Rigdomme. De vigtigste Handelsgjenstande ere
Diamanter,

Schawler, Mnsseliner, Silke-, Bomulds-og fine
Uldstosfer af indenlandsk Fabrikat

samt europæiske Artikler. St. har siden

1775 været i Englæuderues Besiddelse.

Benatek, Neu, St. i Østerrig, Kgr.

Bøhmen, Kr. Gitschin, Bz. og 2 M. V. t. N. sor
Nimbnrg, ved Isers h. Br. ^000 I.

Paa det herværende Slot opholdt Tycho Brahe sig i
længere Tid.

Benavente, St. i Spanien, Kgr. Leon, Pr. og 7
M. N. for Zamora, 3000 I.

Bender, russisk Bendery, besæstet St. i det europæiske
Rusland, Pr. Bessarabien,

ved Dniesters h. Br., 8 M. S. Ø. f. Ki-schenew 14,820
J. (1849). Medens Bes-sarabien hørte til Tyrkiet var
B. en vigtig

Grændsefæstning; den blev erobret 1771 af Russerne,
atter tilbagegivet 1774, atter

erobret 1809 og endelig defiuitiv aftraadt ved Freden
i Bucharest 18^2.

Bender^Abassi, se Gumrun. Bender-Buscher, fe
Abuschehr. Bend^amasstng, seBanjermassing. Bendorf,
St. i Preussen, Rhinprovind-

sen, Rgbz., Kr. og 1 M. N. f. Coblenz, ved Rhinens
h. Br. 2393 I. (^852). Uldspin-

deri, Klædefabrikation; Steenbrnd, Jern-værk.

Bene, St. i Kgr. Sardinien, Piemont. Pr. og 2
M. N. for Mondovi, mellem Stura og Tanaro, 6000 I.

Beneschau, St. i Østerrig, Kgr. Bøh-men,
Kr. Prag, Bz. og 6 M. Ø. t. N. f. Przibram, 2100
J. Piaristkollegium. Læ^

derfabrikation.

Benevent, St. i Frankrig, Dpt. Crense, Arr. og 3
M. N. N. V. for Bourganeuf,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 18:01:17 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ankjaer/1/0272.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free