- Project Runeberg -  Geografisk-Statistisk Haandbog / Første Bind. A - F /
329

(1858-1863) [MARC] Author: Stefan Ankjær
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bologna ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Borgu.

Borneo.

k. Landet deles i eu Mængde Stater

af forskjellig Størrelse, af hvilke de mægtigste ere
Bussa og Niki. Af Busfa ere de fleste andre afhængige,
hvilket dog ikke er Tilfælde med Niki. Regeringsformen
er monarkisk

og arvelig.

Borgu ell. Bergu, se W ad a y.

Borispol, Flk. i Rusland, Gvt. og 40 M. ^. N. V. sor
Poltawa. 5959 I. (1851).

Borissoglebsk, St. i Rusland, Gvt.

^g 20 M. S. t. Ø. sor Tambow, ved Vo-roua. 6360
I. (1851).

Boriszow, St. i Rusland, Gvt. og 7 M. N. Ø. sor Minfk,
ved Berezinas v.

^r. 5003 J. (1851). Ved Studianka i

Nærheden af B. foregik den franske Armees

ulykkelige Overgang over Berezina, 25de og

26de November 1812.

Borj^a, St. i Spanien, Arragonien, Pr.

og .^ M. N. V. for Saragossa. 6000 I.

Fabrikation af Klæde og Silketøjer. Handel med Olie,
Vin og Brændevin. Den i Jta-liens Historie mærkelige
Familie Borgia har sit Navn af denne Stad.

Bor1a, St. i S. Amerika, Ecuador, 65 M. S. S. Ø. for
Quito, ved Ma-

radons v. Br. 9000 J.

Bor^as-Blancas, Flk. i Spanien, Ca-talouien, Pr. og
3 M. S. Ø. for Lerida.

2600 I. Oliemøller.

Borken, St. i Preussen, Pr. Westpha-

len, Rgbz. og 7 M. S. V. for Munster, Kr. af
f. N. 2971 I. (1852). Klæde- og

Lærredsvæveri^, de sidste især
bekjendte. ^ichoriefabriker.

Borken, St. i Kurfst. Hessen, Pr. Ne^ dre Hessen,
Kr. og 1 M. V. for Homberg, ^ed Jernbanen mellem
Kasfel og Frankfurt.

1400 J. (1849). Klædefabrikation.

Borkum, 2 Smaaøer i Nordsøen, ud

for Emsflodens Munding, høre til Lddr.

^lurich i Hauuover. De udgjøre et Led i den Kjæde as
lave, sandede Øer, der værue Hollands og Hannovers
Nordkyst imod Nordføens Voldsomhed. Kirketaarnet
paa den største og vestligste af Øerne er tillige
Fyrtaarn. Indbyggerne, 500 i Tallet, ere fiskere og
Lodfer.

Bormes, Flk. i Frankrig, Dpt. Var, ^lrr. og 5
M. Ø. t. N. for Toulon. 1730 J.

(1851). St. ligger i en smuk, frugtbar

Egn, hvis Høje ere bedækkede med Vin-gaarde. Bormio
ell. Worms, Flk. i Østerrigsk

Jtalien, Lombardiet, Del. Sondrio, 20 M. N. N. Ø. for
Majland, ved Addas v. Br. 2000 I. Handel med Korn og
Honning.

Omtrent 1 M. N. for Staden ere meget beføgte varme
Bade. Borna, St. i Kgr. Sachfen, Kr. Dir.

og 3 M. S. Ø. for Leipzig, Amt af f. N. 4858
I. (1849). Klædefabrikation. Brnn-

knlsgruber i Omeguen.

Bornaud, ^rand-, Flk. i Sardinien, Savoyen,
Pr. Faucigny, 2 M. S. for An-

uecy. 2700 I.

Bornaud, Petit-, Flk. i Sardinien, Savoyen,
Pr. Faucigny, 4 M. Ø. t. N.

for Annecy. 2200 I.

Borneo, den største af Øerne i det store Asiatiske
Arkipelag, udstrækker sig fra 7°

u. Br. til 4° 12’ f. Br. og fra 126° 25^ til 137°
ø. L. Den er efter Australien den

største as alle bekjendte Øer. Dens Længde

fra S. V. til N. Ø. er næsten 180 M.

og dens Bredde under Linien næsten 130 M. Dens
Overflade anflaaes til 13,000 [_] M.

og Folketallet til 4 Millioner. Øen omgi-

ves mod V. og N. as det Chinesiske Hav, mod N. Ø. af
Mindoro Søen, mod Ø. af Sulu Søen og Mangkasfar
Strædet, og mod S. af Java Søen. Den østlige Kyst fra
Kap Kaniuugaug, hele Sydkysten og Vest-kysten indtil
Kap Datu er lav og paa sine Steder Marskland. Fra
Kap Datn tager

Kysten en N. Ø. Retning mod Kap Sam-

panmangio, Øens nordligste Punkt. Saavel her som
paa Østkystens nordlige Deel ere Kysterne paa mange
Steder høje og stejle, og Bjergeues Udløbere daune
flere dybe Bugter. ^jerge^ Øen er bjergfuld; men
vi kjende i det Hele taget kun Bjergene efter deres
Retning. Fra Kap Datu ud-gaaer en Bjergkjæde, der i
en mod S. vendt Bue omfatter hele den N. V. Deel af
Landet. Den fører i den vestlige Deel

Navnet Krimbang, og tillægges i det Indre forskjellige
Navne. J den N. Ø.

Deel omkredser den den 8 M. lange og 7 M. brede Sø
Kini Balu, N. for hvilken

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 18:01:17 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ankjaer/1/0333.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free