- Project Runeberg -  Geografisk-Statistisk Haandbog / Første Bind. A - F /
431

(1858-1863) [MARC] Author: Stefan Ankjær
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Camarès ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Cambray.

og 12 M. V. f. Arequipa, 1 M. fra det Stille
Hav. 1,500 I. St. var tidligere langt betydeligere.

Camares ell. Pont C., St. i Frankrig, Dpt. Aveyron,
Arr. og 2 M. S. f. Saint Affrique, ved Dourdons
h. Br. 2,500 I. Fabrikation af Uldstoffer. I Omegnen
Sundhedsbrønd^

Camaret, Ldsb. i Fraukrig, Dpt. Fini-st^re, Arr. og
6 M. V. N. V. for Ch^-teaulin. 1,200 I. Den ligger
paa en Land-

tunge mellem Bugterne ved Brest og Don-arnenez,
og har en lille Havn. Her er et

mærkeligt keltisk Oldtidsminde. Sardinsi-skeri.

Camargo, St. i Spanien, Gammel Castilien, Pr. og 1
M. fra Santander.

2,138 I. (1852).

Camarque, en af de Øer der danne ^h^neflodens Delta,
omsluttes af Rh^nes Hovedarm og den saakaldet gamle
Rh^ne

mod Ø., Middelhavet mod S. og Lille

Rh^ne mod V. og N. Dens Areal er 13 [_]M.; men
heraf indtages næsten Halv-delen af Laguner og
Saltmoradser. Jord-bunden er Marskland, dannet
ved Assætning as Rh^nefloden. De højere liggende
Stræk-ninger ere frugtbare og frembringe god Hvede;
men Landet benyttes meest til Græs-ning, navnlig sor
Faar. Øen hører til Dpt. Rh^nemnndingerne.

Camari^as, Flk. i Spanien, Galicien, Pr. og 10
M. V. S. V. f. Coru^a, ved en Bugt af Atlanterhavet,
der har Navn

efter Flekken. 2,659 I. (1852). Sikker,

men ikke dyb Havn.

Cambados, Flk. i Spanien, Galicien, Pr. og 3
M. N. V. f. Pontevedra. 3,319 I.

(1852).

Cambay, Søstad i Forindien, Prs. Bombay, Pr. Guzurate,
ved den nordlige

Ende af Bugten af s. N. 22° 21’ u. Br. 90° 28’
ø. L. c. 10,000 I. C. var tidli-

gere langt betydeligere og drev en leveude
Handel. Dens Havn er nu uæsteu ganske tilstoppet med
Sand. Her findes mange Levninger af prægtige Moskeer
og buddhai^ stiske Templer. Omegueu frugtbar, men

slet dyrket. Cambay Bugten, en Bugt af det In-

diske Ocean, skærer sig i en Længde af c. 30
M. ind i Provindsen Guzurate, i den N. V. Deel as
Forindien. Den optager en stor Mængde Floder, af
hvilke de største ere

Tapti, Nerbudda og Mhye eller Mahy.

Bugten er meget vanskelig at besejle. Cambernon,
Flk. i Frankrig, Dpt. La

Manche, Arr. og 1 M. N. Ø. f. Coutan-ces. 1,500 I.

Camberwell, et Sogn i England, paa

den sydlige Side as Themsen Surrey Sh. 54,667
I. (1851), udgjør eu Deel af

London. Cambil, Flk. i Spanien, Andalusien,

Pr. og 3 M. S. Ø. s. Iaen. 2,773 I.

(1852).

Cambo, Flk. i Frankrig, Dpt. Nedre

Pyrenæerne, Arr. og 2 M. S. S. Ø. f.

Bayonne, ved Nive. 1,500 I. Varme Svovlbade.

Cambon ell. Campbon, Flk. i Frank-rig, Dpt. Nedre
Loire, Arr. og 1 M. fra

Savenay. 4,415 I. (185^).

Camborne, St. i England, Cornwall

Sh., 6 M. S. V. f. Bodmin. 6,547 I. (1851). St. er
smukt bygget. I Omegnen

megen Bjergværksdrift.

Cambray, St. i Frankrig, Dpt. Nord, Hvst. i
Arr. as s. N., 7 M. S. t. Ø. for Lille, 22
M. N. N. Ø. f. Paris, ved

Sheldes h. Br.^, hvor den optager St.

Quentin Kanalen. 21,344 I. (1851). St.

er befæstet, den er Sæde sor en Underpræ-sekt,
en Erkebiskop, en Underret og en Han-delsret og et
Statsseminarium. Blandt Stadens offenlige Bygninger
fortjene at bemærkes: Kathedralkirken, med et Maleri
af Rubens, forestillende Nedtagelsen af Kor-set,
og med Fenelons Gravmæle; Kirken

St. Géry, Erkebiskoppens Palads, tidligere

et Kloster, og det offenlige Bibliothek. De vigtigste
Produkter af Stadens Industri ere Garn og Stoffer af
Bomuld, Sæbe, Sti-velse, Roesukker, Læder, Brændevin
og Øl. - C. er en meget gammel St. og allerede

bekjendt i Begyndelsen af den christelige

Tidsregning som en af Nerviernes vigtigste
Stæder. Karl den Store besæstede Staden,

og Karl den Skaldede afstod den til dens

Biskopper, der længe bevarede Overherre-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 18:01:17 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ankjaer/1/0435.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free