- Project Runeberg -  Geografisk-Statistisk Haandbog / Første Bind. A - F /
581

(1858-1863) [MARC] Author: Stefan Ankjær
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cuttack ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Cuttack.

og 4 M. N. Ø. f. Compi^ne. 1,600 I.

Bomuldsspinderi og Væveri. Cuttack, St. i Eugelsk
Ostindien, Prs.

Beugalen, Hvst. i Dst. af s. N. i Pr. Orissa, 20°
28’ n. Br., 103° 35^ ø. L. 40,000 I. St. ligger paa
en Landtunge

mellem 2 Arme af Fl. Mahanuddy, er ual-mindelig
velbygget og ansees for en af de fuudeste og smukkeste
Stæder i Ostindien. Tæt N. V. f. St. ligger Fortet
Barabutti,

opført i det 14de Aarh.; i Fæstningsgraven

findes en stor Mængde Krokodiller.

Cuyaba, St. i S. Ameria, Brasilien,

Pr. Matto Grosfo, ved Cuyabas v. Br.,

60 M. Ø. t. S. f. Villa Bella. 10,000 I.

Guldminer. Cuzco, St. i S. Amerika, Rpbl. Peru,

Hvst. i Pr. af s. N., 80 M. Ø. S. Ø. f. Lima, 13^
31’ f. Br., 54° 24’ v. L. 40,000 I. St. ligger i en
Dal i Andes

over 10,000 F. over Havet; den har et Universitet, en
prægtig Kathedralkirke og flere Klostre med storartede
Bygninger. Den skal være anlagt i det 11te Aarh. as
den første Inka, Mauko Kapak. Spanierne un-der
Pizarro erobrede C. 1534. Blandt de mange storartede
Bygninger, som de fore-sandt her, udmærkede sig i
Særdeleshed Soltemplet, paa hvis Ruiner nu staaer

et pragtfuld Dominikanerkloster. Tæt N. f.

Staden ere Ruiner af en gammel Fæstning, fom Inkaerne
havde anlagt til Beskyttelse af deres Hovedstad,
og hvis Mure ere af kyklopisk Bygning. Besolkningen
bestaaer sor en stor Deel as Indianere, der have
gjort store Fremskridt i Industri.

Cypern, asTyrkerue kaldet Kibris, en

Ø i Middelhavets østlige Deel, i Nærheden

af Lilleasiens og Syriens Kyst, 160 [_]M. med en
Befolkning, der i 1850 anfloges til 140.000 I.,
hvoraf omtrent 100,000

Grækere og Resten for Størstedelen Tyrker. Øen
gjennemskæres i hele dens Længde af en Bjergkjæde,
der løber nærmest Nord-kysten, og hvis højeste Puukter
af Nogle

augives til 7,000 F., af audre til 10,000 F.

Af de mauge Floder, der alle ere smaa og tørre om
Sommeren, er P o ed i a den be-

tydeligste; den løber mod Ø. gjennem Øens

største Slette. Jordbunden er as Naturen

Cyr,

frugtbar og ernærede uuder Venetianernes Herredømme
en Befolkning af over 1 Mill. Mennesker. Tyrkernes
Undertrykkelse har imidlertid ogsaa her fremkaldt
Barbariets

sædvanlige Følger; store Strækninger ligge

udyrkede og ere som Følge deraf overgroede med
Hedevæxter, der paa mange Steder have dannet
uigjeunemtrængeligt Krat. Ager-dyrkningen er i
en meget elendig Tilstand, og Iorden frembringer
langtfra den rige Høst, som den efter sin Beskaffenhed
burde. ^De vigtigste Produkter af Planteriget ere
Bomuld af udmærket Finhed, Vin, alle Slags Frngter,
Tobak og Hamp. I Old-tiden var C. berømt for dets
Kobberminer,

hvortil endnu kom Guld, Sølv og Ædel-

steue; men den herhenhørende Virksomhed er nu aldeles
ophørt. Øeu er ofte plaget med store Græshoppesværme,
der komme over fra Fastlaudet, og Slauger,
Tarau-teller og gistige Edderkopper forekomme i stor
Mængde. ^li^na^ er om Vinteren temmelig koldt paa
Gruud af de kolde Vinde fra Lille Asiens og Syriens
Bjerge; om Sommeren er det i Lavlandet meget hedt,
men tempereres noget af Søvinden. Regn er sjelden
om Sommeren. C. synes først at være koloniseret af
Phønicierne og senere af Grækere. Efter Perserrigets
Fald erobredes Øen af Alexander, ved hvis Død

den tilfaldt Ægypten. M. Cato lagde den

under Romernes Herredømme og den blev

ved Rigets Deling tillagt det østlige Kejser-

dømme. Richard Løvehjerte erobrede C.

1191 og skænkede den i 1192 til Guy af

Lusignan, den fordrevne Konge af Iernsa-lem,
hvis Efterkommere beherskede den med Kongenavn
til Slutuingen af det 15de Aarh., da den kom uuder
Venedigs Herre^ dømme. Tyrkerne erobrede Øen 1570 og
1571, og have fenere beholdt den.

Cy^rien, Saint, Flk. i Frankrig, Dpt. Dordogne, Arr.
og 2 M. V. t. S. f.

Sarlat, ved Dordogne. 2,500 I. Sund-hedsbrønd. Cyr,
Saint, Flk. i Frankrig, Dpt

Seiue et Marue , Arr. og 2 M. N. Ø. f.

Coulommiers. 2,000 I. Blegerier. Cyr, Saint, Flk. i
Frankrig, Dpt.

Seine et Oise, Arr. og 1 M. V. f. Ver^

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 18:01:17 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ankjaer/1/0585.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free