- Project Runeberg -  Geografisk-Statistisk Haandbog / Andet Bind. G - Ø /
33

(1858-1863) [MARC] Author: Stefan Ankjær
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gladenbach ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Gladenbach.

Glasgow.

Gladenbach, Flk. i Hessen Darmstadt,

^r. Øvre Hessen, Kr. og 21/2
M. S. t. Ø. f. Biedenkopf. 1,400 I. Jernproduktion.

Gladowa, befæstet St. i det Europæiske Tyrki,
Fstd. Serbieu, ved Donaus h. Br.,

24 M. Ø. f. Belgrad. 1,000 I.

Glamorgan, Sh. i Syd Wales, mel-

lem 51° 23’ og 51° 48’ u. Br. og mel-lem 13° 22’
og 14° 37’ ø. L., omgivet af

Caermarthen Sh. mod N. V., Brecknock ^h. mod N.,
Monmouth Sh. mod Ø. og Bri-stol Kanalen mod S.,
indtager et Areal af

40 [_] M. med 231,849 I. (1851) mod 171,188
I. (1841). Kysten er klippefnld i den østlige Deel,
bliver flad og sandet

omkring Swanfea Bngten og derefter atter mere
klippefnld. Shirets Overflade har Bjergkarakteer;
det gjennemskæres af Udlø-bere fra Brecknocks og
Caermarthens Bjerge,

hvis højeste Punkt er c. 1,800 F. Af de

mange Smaafloder, der følge Retningen og
Hovedheldningen fra N. t. S., ere de vig-^tigste:
Rumney, der danner Grændsen mod Monmouth; Taff, der
kommer fra Brecknock Sh. og falder i Bristol Kanalen
nedenfor Cardiff; i sit Udløb forener den

sig med Ely; endvidere Ogmore,Neath

og Tawe. Shiret har flere Kanaler, af hvilke den
vigtigste er den, som i Taff Da-len fører fra Cardiff
til Merthyr Tydvil,

og det har ligeledes et betydeligt Jernbane-

net, der sætter de forskjellige Minedistrikter

1 Forbindelse med Kanalerne eller med Kystens
Havne. G. hører til de rigeste

.Kul- og Jerndistrikter i Wales, og dets

Miner bearbejdes i stort Omfang. Ved Siden heraf
drives ogsaa Agerdyrkningen med stor Omhu og der
udføres navnlig en stor Mængde Mejeriprodukter. Shiret
ind-

^eles i 10 Distrikter; Hvst. Llandaff. Det

sender 5 Medlemmer til Underhuset, nemlig

2 for Shiret og 3 for Stæderue.

Glamosch, St. i det Europæiske Tyrki, Bosnien ,
3 M. N. V. f. Livno. Be-

boerne ere for Størstedelen Romersk
Ka-tholske. Glarus , Kanton i Schweiz , mellem

46° 47’ og 47° 19’ n. Br. og mellem 26° 30’ og 26° 54’
ø. L., omgivet af Uri .og Schwyz mod V., St. Gallen
mod N. Ø.

og Graubiindeu mod S. Ø., indtager et

Areal af 13^ [_]M. med 30,213 I. (1850).

Kautonet optages ganske af Linthdalen og dens Sidedal,
der gjennemstrømmes af Sernft. Linth falder ud
i V. Enden af Wallenstadter Søen, der støder til
Kantonets

N. Grændse. Mod S. skilles Linths Flod-

gebet fra den øvre Rhindal ved en mægtig

Alpekjæde, hvis højeste Punkk Tødi er 11,153 F. og
som indeholder store Glet-scherpartier. Mod V. skilles
den fra Reuss-

dalen ved en fra Tødi mod N. udgaaende Bjergkjæde,
hvis højeste Punkt Scheerhorn er 10,146 F. Til denne
hører ogsaa den

mægtige Bjergmasse Glårnisch, 8,946 F.,

der strækker sig mod N. Ø. op mod Staden

Glarus. Kvægavl er Befolkningens vigtigste

Erhverv ; her tilberedes og udføres en stor Mæugde
Ost, hvoriblandt en bekjendt grøn

Ost. De vigtigste Industriprodukter ere trykkede
Bomuldstøjer, Musseliner, Silke-

tøjer og Papir. Af den ovenfor angivne Befolkning vare
3,932 Katholiker og Resten Reformeerte. Forfatningen
er reen demo-kratisk.

Glarus, Hvst. i Knt. af s. N. i Schweiz, ved Linths
v. Br., 7 M. S. Ø. f.Ziirich, 47° 3’ n. Br., 26° 43’
ø. L. 4,082 I.

(1850). Fabrikation af Klæde og Muslin.

Gothisk Sognekirke, der benyttes i Fælles-

skab af Katholiker og Protestanter.

Glasgow, St. i Skotland, Lanark Sh., ved Clyde,
9 M. V. t. S. f. Edinburgh, 55° 52’ n. Br., 13° 23^
ø. L. St. n^d dens Forstæder talte 77,385 I. (1801),
127,043 I. (1821), 274,324 I. (1841) og 358,952
I. (1851). Den egenlige St.

ligger N. f. Floden; men den har en be-tydelig Forstad
paa den fydlige Flodbred. De smukkeste Partier af
Staden er Ingram Street og George Square, den sidste
med Statuer af Walter Scott, John Moore og

James Watt. Blandt St.s offenlige Byg-

uinger ere de mærkeligste: Kathedralkirken

med højt Spir og en Kryptkirke; Universi-

tetet, stiftet i Midten af det 15de Aarh.,

med godt Bibliothek, botanisk Have og mange Samlinger;
de forskjellige Admini-

strationslokaler, Børsen, Fængslerne, Ho-spitalerne
og Klubhusene. Undervisnings-

3

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 18:01:19 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ankjaer/2/0035.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free