- Project Runeberg -  Geografisk-Statistisk Haandbog / Andet Bind. G - Ø /
138

(1858-1863) [MARC] Author: Stefan Ankjær
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hessen Kassel ell. Kurhessen ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Himalaya.

Hindø.

ere Forholdene saaledes (efter Or.): i Te-

raiMiddeltemp.^19°; h en ved 4, 000 F. ^ 11°; i
Khatmandu, 4,500 F. ^10° (Sommer ^ 19-20°; Vinter .^
7°).

Under 30° n. Br. er Aarsvarmen efter officielle
Iagttagelser: ved 1,000F.

^18°; ved 3,^00 F. ^11°^; ved7,300F.

- 10°5. Medens der ved Bjergenes syd-

lige Fod er tropisk Regn, skal Regnmæng-

den højere oppe ikke være betydelig, navnlig længst
mod N. V., hvor den angives til 10^ om Aaret
(Sch.). Sneegrændsen, der i det Hele gjør store
Bugtninger, frem-byder to mærkelige Afvigelser fra
hvad der ellers er Regel. Deels er den nemlig langt
højere paa Nordsiden end paa Sydsiden, og deels er
den paa Nord-siden langt højere end i Jordens varmeste
Egne; den naaer her sit Max i-m n m. Aarsagen dertil
er, at den stærke Varme, der om Sommeren udvikler sig
paa de N. f. Himalaya liggende Bjergsletter, smelter
Sneen højt op. .^Gjennems^nit er Sneelinien efter

St. ......

Hd. og H. S.

H. I. ....

17,400 F. 18,800 ,, 18,800 ,,

14,500 F. 14,000 ,, 14,600 ,,

Jovrigt er der Beretninger fra en Deel enkelte
Steder. - Heller ikke Vegetatio-nen er tilstrækkelig
undersøgt i denne mæg-

tige Kjæde. Ester Hd. kan Sydsiden af Mellemhimalaya
inddeles i følgende

Regioner. 1)NedreRegion (til 3,750 F.) ;
Karakteerplanter ere Shorea, Dalbergia, Aka-cier,
Cedrela, Bomuldstræer, Træfigner, Butea, Dilleniaceer,
Duabanga, Erythrina, Phoenix etc. 2) Anden Region
(til 9, 400 F.); Karakteerplanter ere Eg, Kastanie,
Magnolie, Laurbær, El, Trærhododeudron, Kirsebær,
Pærer, store Oliventræer, Ahorn,

Tjørn, Ask, Elm, Hyl^, Voxtræ, Kamelier;

faa, men ejendommelige Palmer. 3) Øv er-ste Region
(til Sneegrændsen) Enebær, Ceder, Lærketræ, Joenholt,
Dvergrhododen-dron, Cistusroser, Valdnød, Birk,
Græs-gange. - Nepal kan (efter Hm.) inddeles saaledes:
1) Terai (Sumpland). ^ det begynde de store Skove. 2)
Det f m all e

Bakkeland, 4-5 M. bredt; Karakteer-

planter ere Dalbergia og Cedrela; højere

oppe Goyalpara og 1^.^ ^^.^i^. ^) Bjergregion
(3-10,000 F.) med fmalle, 3-5,000 F. høje Dale,
er 6-9 M.

bred. .^ 3-4 Dage kommer man her fra Bengalens Klima
(med Rotang, Annanas

og Sukkerrør) til Ruslands (med Byg, Hirse, Eg og
Gran). 4) Højbjergre-

gi o n (over 10,000 F.) med Fyr, Birk, Enebær,
Rhododendron og fortrinlige Græs-gange for Køer,
Geder og Faar. ..^ Gan-

ges ogSchumnasKildeland(29-32°

n. Br.), kan man (efter Royle) antage føl-gende
Regioner: 1) Sletten - 1,200 F.;

2) den nedreBjergregion til4,800F.;

3) den øvre Bjergregion til8,600F.;

4) Regionen for europæiske Skov-træer og
for Alpefloren. De samme Planter omtrent, som
ovenfor ere nævnte. - Medens Kornavl under Æquator
ikke gaaer højere end til 9,000 F. og Kartoffel-avl
kun paa nogle Steder til 10.000 F.; kan man paa
Himalayas Sydside dyrke

Hvede til 10,000 F. og Byg og Havre endog til 12,000
F. Ester nogle Beret-

ninger gaaer Kornavlen endnu højere paa
Nordsiden. Derfor erHimalayai langt højere Grad baade
dyrket og beboet end de Bjergkjæder, der rivalisere

med den i Højde og Beliggenhed.

Endog de meget høje Dale og Sletter paa Nordsiden
have deres Beboere. - Dyreri-get frembyder ogsaa store
Forskelligheder. Ved Bjergenes Fod og i den nederste
Re-gion findes de samme Dyr som i Ganges^ landet;
her ere Tigere, Elefanter, Næshorn, vilde Bøfler,
Anttloper, Aber o. s. v.; en Mangfoldighed as Fugle,
en Mængde Slan-

ger og giftige eller ^ødelæggende Insekter.

Højere oppe bliver Faunaen mere overens-stemmende
med den europæiske; her ere Gemser og Steenbukke ,
Vildsvin , store Hjorte o.s.v. .^ den højeste bevoxede
Deel af Bjergene græsse, som ovenfor er sagt, store
Hjorder af Hornkvæg, Geder og Faar. - Bjergenes Min
erali er ere endnu ikke un-dersøgte, saa at der
ikke er Bjergværksdrift; i det Mindste ikke i de
Strækninger, som høre til de engelske Besiddelser. -
(r).

Himmelbjerg, et Bakkeparti i Dan-

mark , Nørre Jylland , midtvejs mellem

Skanderborg og Silkeborg, N. f. Ldsb. Ry,

ved Inl Sø, indeholder Danmarks højeste Punkt, 550
F. over Havet.

Hinckley, Flk. i England, Leicester Sh., 21/2
M. S. V. f. Leicester. 6,111 I. (1851).

Bomulds^ og Uldmanufakturer..

Hindelang, Flk. i Bayern, Kr.Schwa-ben^ og Neuburg,
Dst. og 1 M. Ø. t. S. f. Southofen. 1,350I.

Hindelopen, St. i Holland, Pr. Fries-

land, Arr. og 21/2 M. S. V. f. Sneek, ved
Zuyderfø. 1,500 I.

Hindia, St. i Engelsk Ostindien, Prs. Madras,
Pr. Khandeisch, ved Nerbudda,

18 M. S. Ø. f. Udfcheiu. 3,000 I. Fort,

der behersker Flodovergangen.

Hindostan, se Asien, 1. S. 146.

Hindukosch, se Asien, 1. S. 141. Hindo, en lille Ø
i Ringkjøbing Fjord,

N. f. den større Ø Holmsland.

Hindø, den største af Øerne ved Norges Kyst, hører
til Lofoten. Den er omtrent

10 M. lang og 8 M. bred og bjergfuld.

Kysterne ere stærkt indskaarne og en Hav-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 18:01:19 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ankjaer/2/0140.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free