- Project Runeberg -  Geografisk-Statistisk Haandbog / Andet Bind. G - Ø /
200

(1858-1863) [MARC] Author: Stefan Ankjær
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jablonitz ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Jarrie,

200

Java.

Præsteseminarium, et adeligt Lycænm med Bibliothek
og Mufæer. Fabrikation af Silke-stoffer, Lærred,
Tougværk, Papir og L^der.

Livlig Handel.

Jarrie, La, Flk. i Frankrig, Dpt. Nedre

Charente, Arr. og 2 M. Ø. f. La Rochelle. 1,100 I.

Jaryczow, Neu, Flk. i Østerrig, Gali-zien, ^r.,
Bz. og 2 M. N. Ø. f. Lemberg. 2,060 I. (1846).

Jarzé, Flk. i Frankrig, Dpt. Maine et Loire, Arr. og
1 M. V. f.Baugé.3,300I. Prægtigt Slot.

Jasenovac, Flk. i Østerrig, Militær-

grændsen, 7 M. Ø. S. Ø. f. Petrmia,

ved Fl. Sans v. Br. 2,302 I. (1846).

Ja^ka, Flk. i Østerrig, Kroatien, Kr.

og 4 M. S. V. f. Agram, Bz. af f. N. 1,600
I. Betydelig Vinavl.

Jaslika, Flk. t Østerrig, Galizien, Kr. og 4
M. S. V. s. Sanok. 1,700 I.

Jaslo, St. i Østerrig, Galizien, Kr. af f. N.,
Dst. og 15 M. Ø. S. Ø. f. Krakau. 2,230 I. (1846).

Jasmunder Bodden, en Bugt, der fra Østersøen skærer
sig ind i Øen Ruggen fra N. V. mod S. Ø., har sit
Navn efter den

§alvø, som begrændser den mod N. og Ø. reussen
tilsigter her Anlæget af en Krigs-havn.

Jassy, St. i det Europæiske Tyrki, Hvst. i
Fstd. Moldau, Kr. af s. N., 47° 10’ n. Br., 45° 14’
ø. L., 43 M. N. N. Ø. f.

Bukarest, 2 M. fra Pruth. 70,000 I., hvor-

iblandt 30,000 Joder. St. er meget ure-

gelmæssig bygget og har ved Siden af endeel ret
anseelige Steenhnfe et overvejende Antal daarlige
Træbygninger; Gaderne ere for det Meste smalle og
krumme og maugle

Brolægning. Her er 70 græske Kirker og 10 K^stre,
1 evangelisk, 1 katholsk og 1

armenisk Kirke, samt flere Synagoger,
et Residentsslot, et Nationaltheater. Af
Un-dervisningsanstalter sindes her et Akademi,
en Real- og Industriskole, et Gymnasium og en
Normalskole; af milde Stiftelser et

storartet Hospital, en Fødselsstiftelse med

Vajsenhus og Jordemoderskole, et Militær-og et
israelitisk Hospital. I. har ofte været

hjemsøgt af betydelige Itdebrande (1783, 1827,
1843). Herlig Omegn med mange

rige Vinbjerge og smukke Landsteder. Jastrow, St. i
Preussen, Pr. Prens-

sen, Rgbz. Marienwerder, Kr. og 4 M. N. Ø. f. Deutsch
Krone. 3,802 I. (1855). Klædefabrikation, betydelige
Kvæg- og Heste-

markeder.

Jasz, Sammensætninger med Insz, fe Hovednavnet.

Jativa, se Felipe de Xativa, San.

Jauer, St. i Preussen, Pr. Schlesien,

Rgbz. og 2 M. S. f. Liegnitz, Kr. af s. N.

7,487 I. (1855). Handskefabrikation, betyde-

lige Kornmarkeder, Handel med Fedevarer. Jauernig,
St. i Østerrig, Schlesien,

Bz. af f. N., 11 M. N. V. f. Troppau. 2,000 I. Sølv-
og Blybjergværksdrift.

Jaujac, Flk. i Frankrig, Dpt. Ard^che,

Arr. og 1 M. N. f. Argentiére. 2,500 I.

Silkemanufakturer. Jaulna, St. i Forindien, i Nifams
Stat,

53 M. N. V. f. Hyderabad. 17,000 I.

Engelsk Militærkantonnement. Jaunpur, fe
Jounpur. Java, en af de Store Sunda Øer og

den betydeligste af Hollændernes Besiddelser i
Ostindien, er beliggende mellem 5° 52’ og 8° 40’
f. Br. og 122° 51’ og 132° 20^

ø. L. og omgives mod N. af Java Søen og mod S. af det
Indiske Oceans Snnda Strædet skiller den mod V. fra
Sumatra og Bali Strædet mod Ø. fra Bali. Dens Længde
er c. 145 M.; dens Bredde vexler

mellem 10 og 30 M. og dens Areal med

Smaaøerne ved Kysterne udgjør c. 2,450
[_]M. Besolkningen angives den 1ste Jon.

1856 til 10,916,158 i Forening med Øen Madnra (c. 60
[_]M.). Fraset Indiske Ocean hæver Javas Sydkyst sig
i Almin-delighed temmelig stejlt op af Havet, fom

her danner forholdsvis faa og ikke meget betydelige
Indskæringer. Strax indenfor Kysten hæver Landet sig
hurtig mod det Indre, hvor det i en Højde af c. 1,000
F.

udstrækker sig i bølgeformede Sletter. Disse

gjeunemstryges af en Mængde Bjergkjæde^

der hæve sig til en Middelhøjde af 2,000 ^ 2,500
F. og meest løbe i Retning med

Øens Længdeudstrækning. Ovenover dem

hæve sig igjen Toppe til en meget betyde-

lig Højde, for det Meste kegleformede vul-kanske
Bjerge, af hvilke slere endnu i dette Aarhuudrede
have været i Virksomhed. De højeste af disse Toppe
ere fra V. mod Ø.

Gede 9,150 F., Tegal 10,600 F., Sindoro 9,850 F.,
Sumbing 10,400 F., Lawu 10,000 F., Ardjuno 10,150 F.,
Semiru 11,400 F. og Rawim 10,400 F. Høj-

landet indeslutler slere udstrakte Sletter og Dale
af stor Frugtbarhed; de betyde-ligste blandt disse
ere Bandung, Bany-

umas, Kadu, Solo og Kediri. Mod N.

sænker Højlandet sig hurtig og stejlt og fra
dets Fod til Java Søen strækker sig et fladt,
langsomt afskydende Land, der paa slere Steder danner
Moradser ved Kysten. Dette Lavland er bredest mod V.,
henimod 10 M. mellem Bantam og Tscheribon, men bliver
snevrere mod Øst, kun c. 2 M. mel-lem Tscheribon og
Samarang. Denne Deel af Lavlandet staaer i Frngtbarhed
ikke lidet

tilbage for de højere Egne. Øst f. Sama-

rang ligger den frugtbare Demak Slette, engang et
Morads. Nordkysten har en stor Mængde fremspringende
Punkter, der danne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 18:01:19 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ankjaer/2/0202.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free