- Project Runeberg -  Geografisk-Statistisk Haandbog / Andet Bind. G - Ø /
204

(1858-1863) [MARC] Author: Stefan Ankjær
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jean de Mont, Saint ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Jekaterinoslaw.

204

Janissejs^.

af Landet Ø. f. Dniepr er en aaben Steppe, der
kun afbenyttes fom Græsgang og paa mange Steder,
navnlig mod S., har Ka-rakteer af en Ørken. Landet
V. f. Dniepr er derimod frugtbarere og tildeels
anvendt

til Agerdyrkning. Klimaet mildt og Vinte-

ren kort. Kornavlen er undertiden neppe

tilstrækkelig til Provindsens Forbrug. Des-

uden dyrkes Hamp, Hør og en Mængde Bælgfrugter;
Vinavlen er i senere Aar stærkt

tiltagen. Skovene ere ikke tilstrækkelige til

at yde det fornødne Tømmer og Brændsel. Kvægavlen er
meget betydelig og Befolk-ningens Hovederhverv. Saavel
Heste, fom Hornkvæg, Svin, Geder og Faar ere meget
talrige; blandt Faarene ere mange af for-ædlede
Racer. Biavl er meget udbredt og ligeledes Silkeavl,
der i den senere Tid har gjort raske Fremskridt. Jagt
og Fiskeri ere vigtige Erhvervsgrene. Af Mineralier
ere de vigtigste. Salt fra Steppesøerne, Granit
og Kalk. Befolkningen bestaaer af en Blan-ding af
Russere, Kosakker, Serbere, Walla-chere, Magyarer,
Albanesere, Grækere, Arme-niere, Tatarer, Tydskere
og Joder. .^ de herværende Militærkolonier var
Besolknin-

gen 13,279. Gvt. deles i 8 Kredse. Hvst.

Jekaterinoslaw.

Jekaterinoslaw, St. i det sydlige Rus-land, Hvst. i
Gvt. af s. N., ved Dniepr’s

h. Br. , 48° 28’ n. Br., 52° 45’ ø. L., 112
M. S. S. V. s. Moskau. 12,979 I. (1855). St. er anlagt
af Katharine .^

har lige og brede Gader, et Gymnasium,

et gejstligt Seminarium, et kejserligt Uld-

manufaktur og Strømpevæverier. Erkebi-

spesæde. Jelabuga, St. i Rusland, Gvt. og

45 M. S. t. Ø. s. Vjatka, ved Kama.

4,740 I. (1850).

Iclanskaja, Kosakfl. i Rusland, i de Donske
Kosakkers Land, ved Don, 37 M. N. Ø. s. Nowo
Tscherkask. 7,055I. (1850).

Iclatma, St. i Rusland, Gvt. og 32 M.

N. f. Tambow, ved Oka. 5,953 I. (1851).

Jernstøberier.

Iclez, St. i Rusland, Gvt. og 25 M. Ø. t. S. f. Orel,
ved Sosna. 22,090 I.

Sæbesyderier. Jern-

St. i Rusland, Gvt. Chersvn, ved Ingul. Arsenal og
Miltærho-

(1855). Garverier, produktion. Iclissawetgrad,

og 28 M. N. 13,494 I. (1855). fpital.

Jelissawetowskaja, Kofakfl. i Ruslaud,

i de Donske Kosakkers Land, 7 M. fra Nowo
Tfcherkafk. 3,719 I. (1850).

Iclissawetpol, St. i Rusland, Trans-kaukasien, Gvt. og
24 M. S. Ø. f. Tiflis. 12,966 I. (1848). ^Nærheden
tyrkiske Ko-

lonier. Mærkelige Ruiner. Jellabad, fe^Dschellabad.

Jellinge, Ldsb. i Danmark, Vejle Amt,

Tyrrild Herred, 11/2 M. N. V. f. Vejle.

Paa begge Sider af Kirken ere Gorm den Gamles og
Thyre Danebods Gravhøje.

Jelnja,^ Flk. i Rusland, Gvt. og 10
M. Ø. S. Ø. f. Smolensk. 2,476 I. (1850). Jelsi,
Flk. i Neapel, Molise, 2 M.

Ø. S. Ø. f. Campobasfo. 2,000 I.

Jelsø, Strandsted i Norge, Stavanger Amt, Sogn af
f. N., ved en Arm afSta-vanger Fjord.

Icmeppe, Flk. i Belgien, Pr., Arr. og 1 M. fra
Lnttich, ved Maas. 3,000 I. Hør-

spinderier. Jemgum, Flk. i Hannover, Lddr. og

3 M. S. S. V. s. Aurich, Amt as s. N. 1,409
I. (1852).

Jemmapes, Flk. i Belgien, Pr. Henne-gan,
Arr. og 1/2 M. fra Mons. 8,095
I. (1849). Steenkulsgruber. Dumouriez Sejer over
Østerrigerne 1792.

Icmtland, se Øfterfund Lån.

Jena, St. i Sachsen Weimar, Kr. og

21/2 M. Ø. S. Ø. f. Weimar, Bz. af f. N., ved
Fl. Saale. 6,505 I. (1853). Slot, Universitet med
Bibliothek (150,000 Bd.),

Observatorium, botanisk Have; Fødselsstif-

telse, Helbredelsesanstalt for Sindssvage,

Hospital. Napoleons Sejer over Prens-

ferne, Oktbr. 1806.

Icnibasar, Flk. i det Europæiske Tyrki, Ejalet og 11
M. S. f. Silistria.

Jenidscheh, St. i det Europæiske Tyrki, Ejalet Edirne,
20 M. V. S. V. f. Adria-nopel. 3,000 I.

Jednische Wardar, se Innitza.

Icnidscheli, St. i det Europæiske Tyrki, Ejalet
Edirne, ved Tundscha, 9 M. N. s.

Adrianopel. 3,000 I. Jenikale, Fstn. i Rusland,
Gvt. Tau-

rien, ved Jentlale Strædet, der danner Ind-

løbet til det Asowske Hav. Icnikau, Goltsch,
seGoltchJonikau. Icnischehr, se L a ri s s
a. Icnissej, Fl., se Asien 1. S. 148.

Jenissejsk, Pr. i det Asiatiske Rusland,

omgivet af Jakutsk og Irkutsk mod Ø., Mongoliet mod
S., Tomsk og Tobolsk mod

V. og Ishavet mod N. Mod Syd støtter

det sig til Altai Bjergene og opfyldes af

deres Udløbere. Jenissej Dalen er her ret frugtbar
og Agerdyrkning har i den senere Tid gjort ikke ringe
Fremskridt. Nedenfor

Staden Jenissejsk ophører dog al Ager-

dyrkning og Landet er en aaben Steppe,

der benyttes til Kvægavl. Længer mod N.

ophører efterhaanden faagodtfom al Vege-tation
og Strækningerne langs Ishavets Kyster ere øde
Isørkeuer. Gvt. gjennem-strømmes af Jonisfej med
densBfll. fra h. S. Angara, Øvre, Mellem og Nedre
Tuugufka. Kysten mod Ishavet er indskaaren i mange
store Bugter, Jems-sej, Taumur, Khatanghe, Anabar
osv., der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 18:01:19 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ankjaer/2/0206.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free