- Project Runeberg -  Geografisk-Statistisk Haandbog / Andet Bind. G - Ø /
226

(1858-1863) [MARC] Author: Stefan Ankjær
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kaplitz ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Karlfiad.

226

Karpatherne.

Lånet og forene sig i Elgåfjolen, den

nordre Deel afGlasfjolen, hvorfraGil-berg Elven flyder
til Harfjorden, hvis

Afløb, den egenlige By Elf falder i Dalbo

Søen, den vestlige Deel af Venern. .^ La-nets
S. V. Deel paa Grændsen af Veners-

borg Lån ligge ligeledes talrige Søer og

Vanddrag. Bjergværksdrift (Jern) og Skov-brug er
Lånets Hovederhverv. Egenligt Agerbrng drives kun i
de sydligste og mel-lemste Dale ; det har i senere
Aar gjort gode Fremskridt. Forsell deler Arealet i

9 [_]M. Ager, 19 [_]M. Eng o.^ Græs-land, 247
[_]M. Udmark, Bjerg og Skov og 51 [_]M. Indsøer og
Kær. De vig-

tigste Kornsorter ere Havre og Rug; Kar-tofler
dyrkes temmelig udbredt og desn-den noget Byg, Hvede,
Blandkorn og Ær-

ter. Antallet af Husdyr angaves i 1842 til 12,345
Heste, 70,753 Stkr. Hornkvæg, 68,402 Faar, 6,856
Geder og 19,619

Svin. ..^ Lånet drives en udbredt Handel med Jern og
Jernvarer samt Skoveffekter og med den norske Grændse
drives en liv-

lig Landhandel. Lånet hører i juridisk Hen-seende
under Gotha Hofret og i gejstlig

Henseende til Karlstad Stift; det deles i

8 Provstier med 85 Sogne. Hvst. Karlstad. Karlstad,
Stapelstad i Sverrig, Hvst. i

Lån af s. N., ved Klarelvens Udløb i Ve-

nern, 59° 22’ n. Br., 35 M. V. f. Stok-holm. 4,1^8
I. (1855). St. er anlagt

1584 af Hertug Karl, senere Karl den Ellevte,
paa Tingvalla Øen og staaer ved 2 Broer i
Forbindelse med Fastlandet. Den er Sæde for
Lånsstyrelsen og en Biskop, har en Domkirke,
et Gymnasium, et kgl. Landhusholdningsselskab,
Vermelands Pro-vindsialbank, et Raadhus, et Theater,
Fri-murerloge, Lånslazaret og Cellefængsel. Her-fra
udskibes en betydelig Mængde Jern og

Trælast til Gotheborg, i 1853 c. 30,000
Skpd. Stangjern, 2,818 Stkr. Bjelker, 14,144 Tylter
Saugblokke, 43,039 Tylter

Planker, 14,798 Tylter Brædder. St. staaer

i Dampskibsforbindelse med Goteborg og

Stotholm. Karlstadt, St. i Bayern, Kr. Nedre

Franken og Aschaffenburg, 3 M. N. N. V. s. Wurzburg,
ved Maius h. Br. 2,700 I.

Garverier. Karlstadt, St. i Østerrig, Kroatien,

7 M. S. V. f. Aaram, ved Fl. Kulpa. 6,544
I. (1854). Befæstet Fristad; Gym-

uasium, Tøjhus.

Karlsteen, se Marstrand.

Karlsøer, 2 Smaaøer i Østerføen, ved Vestkysten af
den svenske Ø Gottland.

Karlø, en Ø i den Bottniske Bugt,

V. s. Uleåborg, hører til Gvt. Uleåborg i

Finland. Karmen, en af de større Øer i den

norske Skærgaard, ligger ved Indløbet til

Bukken Fjord. Augvaldsnæs Præstegaard var i Fortiden
en Kongsgaard, hvor Harald Haarfager døde 936.

Karnatik, er det ældre Provindsnavn for den S. Ø. Deel
af Forindien. Det udgjør nu en Deel af Prf. Madras.

Karniske Alper, fe Alperne.

Karnul, St. i Engelsk Ostindien, Prf.

Madras, Pr. Balaghat, 20 M. N. Ø. f. Bellary. 20,000
I. ^Karølinenthal, St. i Østerrig, Bøh-

men, Kr. og tæt Ø. f. Prag, fom hvis Forstad den^
ansees, ved Moldaus h. Br.

9,384 I. (1846). Invalidehus, smuk Ka-

ferne. Uld-, Bomulds- og Lærredsmanu-fakturer,
Papirmølle.

Karolinerne, ogsaa kaldet Ny Philip-

piuerue, er en Samling af en Mængde Smaaøer, for
det Meste Koraløer i det Stille Hav mellem 5° og 13°
n. Br. og

156° og 182° ø. L. De ligge deels fam-

lede i Smaagrupper og ere da i Almiude-lighed lave
og omgivne af Koralrev, og deels eukelte, der da
som oftest ere høje og klippefulde. Spanierne gjøre
Fordring paa Højhedsretten, men have aldrig forsøgt at
kolonisere her. Øernes vigtigste Planter ere Kokus og
Brødfrugttræer. Befolkningen hører deels til Malaj-
og deels tilPapuas-racen. De leve meest af Fiskeri
og ere

dygtige Sømænd. Paa nogle Steder dyr-

kes Sukkerrør og forskjellige
Frugttræer. Klimaet er behageligt; men Øerne ere
ud-satte for voldsomme Orkaner. Karoly, Nagy, Flk. i
Østerrig, Ungarn,

Gsp. og 5 M. V. S. V. s. Szathmar. 12,000 I. Prægtigt
Slot, Piaristkollegium.

Væverier. Karpatherne (i Ordets indskrænkede Be-

tydning; om de Siebenburgske K. fe Sie-

benburaeu) begynde paa Donaus nordlige

Bred ikke langt fra Presburg (48° 10’ n. Br. og 34°
50’ ø. L.), og gaa derfra mod N. V. i en Længde af
23-24 M., mellem March

og Waag, paa Grændsen af Mæhren og Ungarn. Denne
lave Deel af Bjergmassen kaldes med et Fælledsnavn
Veftkarpa-therne, men hedder iøvrigt mod S. de
laveKarpather og mod N. de hvideK. .^ Nærheden af
Oders og Weichfels Kilder faaer Kjæden en østlig
Retning og strækker

sig 22-23 M. mod Ø. indtil Floden Po-

prad. Den vestlige Deel hedder B e ski-

derne (Lissa Gora 4,200 F. Jablunka Pas) og den
østlige B ab ia Gora (5,420 F.); det

Hele kaldes med et^ælledsnavn Central-karpatherne
og indeholder Kilderne til Arva, Olsa, Weichsel og
dennes smaa Bi-floder. Ø. f. Poprad gaa K. i en Bue

mod Ø., S. Ø. og S. indtil det Sted (c. 47° 30’
n. Br. og c. 42° 30’ ø. L.),

hvor paa et lidet Rum Kilderne findes til

den gyldne Bistriz, Moldava, Sereth, Pruth

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 18:01:19 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ankjaer/2/0228.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free