- Project Runeberg -  Geografisk-Statistisk Haandbog / Andet Bind. G - Ø /
233

(1858-1863) [MARC] Author: Stefan Ankjær
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kaukasus ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kaukasus.

233 Keelings ell. Kokus Øer.

angivet hos de Botanikere, der have under-søgt
Bjergkjæden. - Dyreverdenen frem-byder intet
Særegent. .^ Metaller findes, men benyttes kun
lidt. - Kaukasus har fra ældgammel Tid været beboet
af eu Maug-soldighed af Stammer, der vel alle kunne
betragtes som opstaaede ved eu Blanding

(i forskjellige Grader) af kaukasiske (japetiske)

Folk, deels med Folk af den skythiske Sprog-stamme
og deels med Stammer as mon-

golsk Herkomst. Klaproth inddeler dem i

6 Hovedstammer, uemlig: 1) Lesghierue eller de østlige
Tscherkesfer, til hvilke ogsaa Tschetscheuserne høre;
2) Abasa^Tscher-esserne,^ til hvilke ogsaa Beboerne
af Kabarda kunne regnes, desuden Abkhaserne og de
tapre Suaner; 3) Kisterne (Meto-schedierne); 4)
Osseterne eller Joon,

midt i Kaukasus, N. s. Kasbek; 5) Geor-

gierne (se Transkaukasien); 6) de tyrki^ ske
Stammer. Disse Hovedsolk ere igjen

deelte i en Mangsoldighed af mindre, der

tale flere Sprog og over 100 Dialekter. Ligesaa stor
Forvirring er der i de borger-lige Forhold. De erkende
vel Alle russisk Herredømme med Undtagelse as de tre
nas-gige Stammer (se ,.det uafhængige Kauka-sien^),
men Nogle ere stærkt organiserede, medens Andre
(som Suanerne) ere næsten ganske uafhængige. Hos de
Fleste er der et udbredt og mægtigt Aristokrati, hos
An-dre er der en næsten patriarkalsk Forfatning (som
hos Kister og Osseter, tildeels hos Tschetschenser
og Tscherkesser) med Familieo-verhovederue og ,,de
Ældste^ i Spidsen. Ogsaa i religiøs Henseende er der
den samme Adskil-lelse^ Nogle ere ivrige Muhamedanere,
Andre opfylde nogle christne Ceremonier, de Fleste
kunne neppe siges at have nogen Religion. Raa
og uvidende ere de Alle; uden Ltlera-tur, ja udeu
Alfabet. - Peter den Store erobrede Landet langs med
det Kaspiske Hav (1723), men Rusferne maatte opgive
det

igjeu 1732. Fra Kathariua den 2dens Tid

ere Afstaaelserne , deels fra tyrkisk deels fra

.persisk Side, begyndte igjen under stærk

Modstand fra Bjergbeboerne, der med Rette negte
nogensinde at have været underkastede enten Persere
eller Tyrker, hvorvel disse Folk have ejet Besiddelser
saavel N. som S. s. Bjergene. 1774 astraadte Tyrkerne
Kabardaen (omtrent Landet paa Bjergenes Nordside
mellem de egentlige Tscherkesser og Tschetschenserne);
1784 kastede Heraklius af Georgieu sig under russisk
Skyts; 1^91 maatte Tyrkerne erkjende Georgiens, Irni-

rettis og Mingreliens Uafhængighed; 1800

lode Rnsserue sig testamentere Georgien.

Derpaa tog de 1804 Itniretti; 1805 Cheki og Karabagh;
1812 Daghestan og Taliseh; 1813 Schirvan; 1828 persisk
Armenien;

1829 en Deel as tyrkisk Armenien.

Kaurzim, St. i Østerrig, Bøhmen, Kr.

og 41/2 M. V. N. V. s. Czaslau. 2,277 I. (1846).

Kautokeino, et Sogn i det nordlige Norge, Finmarken,
ved Alten Els, i Nær-heden af den russiske Grændse.

Kavaja, St. i det Europæiske Tyrki,

Ejalet Rumili, 2 M. S. Ø. s. Durazzo. 3,000 I.

Kavalla, St. i det Europæiske Tyrki,

Ejalet og 12 M. Ø. N. Ø. s. Salonichi, ved eu Bugt
af Arkipelagus. 3,000 I. Me-hemed Alis Fødeby.

Kawarna, Flk. i det Europæiske Tyrki, ved en Bugt af
det Sorte Hav, 6 M. Ø. N. Ø. for Warna. Bugten tjener
som Nødhavn ved pludselige Storme.

Kawkaskaja, Fstn. i Rusland, Gvt. og

17 M. V. N. V. s. Stawropol, ved Ku-ban. 2,795
I. (1849).

Kayor, en Kyststrækning i det vestlige

Afrika, mellem Senegals Udløb og det Grønne Forbjerg.

Kaysersberg, St. i Frankrig, Dpt. Øvre Rhin, Arr. og
1 M. N.^V. s. Colmar.

3,500 I. Bomulds- og Linnedmanusakturer. Kazembe,
en Negerstat i det indre Asri-

ka, V. f. den store Sø Uniamesi. Det vig-

tigste og meest bekjendte Punkt er Lucenda. Kazerun,
St. i Persien, Pr. Farsistan,

12 M. V. f. Schiras. 4,000 I.

Kozza, eu af Smaaøerue ved Dalma-

tiens Kyst.

Kea, en af de græske Øer i Arkipelagus, er ved en 2
M. bred Kanal skilt sra Atti-

kas Sydspidse. 3 [_] M. med 8,781 I.

(1853). Det indre er bjergfuldt, Kysterne lave. Gode
Græsgange, Vm- og Silkeavl.

St. af s. N. med Havn og 4,000 I.

Keady , Flk. i Irland, Pr. Ulster, Ar-

magh Sh., 11/2 M. S. t. V. s. Armagh. 1,252
I. (1851). Linnedmanusakturer.

Keban Maden, St. i det Asiatiske Tyrki,

18 M. N. V. f. Diarbekr, ved Eufrat. 3,000 I. Kebbi,
Hvst. i Landskab. as s. N. i Su-

dan i Afrika, 16 M. S. V. s. Sokoto.

Kecskemet , St. i Østerrig, Ungarn, Hvst. i Gsp. Pest
Solt, 11 M. S. S. Ø.

s. Pesth, midt paa den store Hede af s. N.

32,308 I. (1851). Gymnasium, Vajsenhus,

Militærhospital. Sæbesyderier, Garverier.

Vigtige Markeder.

Kedron, et i den bibelske Historie mær-

keligt Vandløb, der udspringer i Nærheden

af Jerusalem og salder i det Døde Hav.

Kedsch, St. i Beludschistan, Pr. Mekran, 60
M. S. V. f. Kelat. 15,000 I.

Keelings ell. Kokus Øer, er en Gruppe af Koraløer i
det Indiske Ocean mellem

11° 49’ og 12° 12’ s. Br. og 114° 29^ og 114° 36’
ø. L. Gode Havne. Kokus-

nødder og fersk Vand. Taget i Besiddelse af
Englænderne 1857.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 18:01:19 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ankjaer/2/0235.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free