- Project Runeberg -  Geografisk-Statistisk Haandbog / Andet Bind. G - Ø /
274

(1858-1863) [MARC] Author: Stefan Ankjær
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kuara ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kupferberg.

274

Kuschwins^.

den af Øen Timor i det Store Asiatiske

Arkipelag. 5,000 I. ^Havn og Handel.

Knpferberg, St. i Østerrig, Bøhmen,

Kr. og 41/2 M. V. N. V. f. Saaz. 2,400 I. Kniplinger
og Baand.

Kupjansk, St. i Rusland, Gvt. og 12
M. Ø. S. Ø. f. Charkow. 4,629 I. (1851).

Kuppenheim, St. iBaden, Kr. Mellem

Rhin , 1/2 M. S. Ø. f. Rastatl, ved Fl. Murg. 1,800
I.

Kur, Fl.^ i Asien, udspringer i den tyr-kiske
Pr. Erzerum og gjennemløber Trans-kaukasien, hvor
den optager en Mængde mindre Vandløb, af hvilke A r
ax es f. h. S.

er det betydeligste. Falder i det Kaspiske

Hav gjennem flere Arme.

Kurag, Fstn. i Kaukasien, Gvt. og 7
M. S. V. f. Derbent. 1,100 I. (1849).

Kuratschi, St. i Engelsk Ostindien, Pr.

Sinde, paa Kysten mellem Indus’s Udløb og
Beluds^istans Grændse. 22,000^. (1853).

Havn. Blomstrende Handel.

Kurdistan^ Kurdernes Land, er en bjerg-fuld
Landstrækning i den østlige Deel af det Asiatiske
Tyrki^og den vestlige Deel af Persien, i Tigris’s
Flodgeoet. ^Kurdernes Antal anflaaes til c. 1 Mill.;
de ere et tatarisk Folk, der leve deels som Nomader
og deels som Agerdyrkere, krigerske og til-

bøjelige til Røveri. Kurgan, St. i Siberien, Gvt. og
55 M.

S. S. V. f. Tobolsk. 2,000 I.

Kurhessen, se Hessen Kassel.

Kurilerne er Navnet paa den Øgrnppe, der fra
Kamtschatkas Sydspidse Kap Lopatka strækker sig
ned mod de Japanske Øer. Øerne ere bjergfnlde, af
vulkausk Natur og vauskelig tilgængelige formedelst
den stærke Brænding ved de stejle Kaster. Flere af
Øerne ere ubeboede af Mangel paa Vand. Koldt og raat
Klima. Bussole Kaualen adskiller den russiske og deu
japanske Deel af Gruppen. De betydeligste i denne ere
Urup, Iturup og Kunaschir, i hin Sumschu, Poromuschur
, Onnekotan, Kharamamuko-lan, Schiaschkotan, Kankollo,
Malua, Ka-schau, Ketoy og Simusir. Øerne skille det
Okhotske Hav fra det Store Ocean, og danne en Mængde
Stræder, af hvilke de bekjendteste ere fra N. mod S.:
Golowins Str., Nadiejeda Str., Diana Str., Bussole
Kanal, Vries Str., Pico Kanal og Jeso Str. Beboerne
ligne Kamtschadalerne, ere smaa, med rundt og fladt
Ansigt og ernære

sig af Jagt og Fiskeri.

Kurische Hasf, en Kystsø i deu preus-fiske
Pr. Preussen, skilles ved den 14 M. lange, smale
Landtunge Kurische Nehrung fra Østerføen, med hvilken
det staaer i Forbindelse ved den snevre Aabning ved
Memel. Det har en trekantet Form med en Grundlinie
paa 6 M. og Højde

paa 12 M. og optager flere Floder, blandt hvilke
Memel er den eneste af Betydning.

Kurland, Gvt. i Rusland, omgivet af Østersøen, Riga
Bugten, Lifland, Witebsk og Kowno, 497 [_]M. med
539,270 I. (1851). K. er et Sletteland med Fald fra

S. mod N. og paa mange Steder, især ved Kysterne,
meget snmpigt. De vig-tigste Vandløb ere: Duna,
der skiller det fra Wnebsk og Lifland, Bol d e raa
og W in d a u. De to første falde i Riga Bug-ten;
den sidste i Østersven. Udstrakte Skove.

Agerdyrkning (Rug, Byg, Hamp og Hør)

er Hovederhverv; Industrien ubetydelig. Be-forkningen
bestaaer af Tydske, Letter og Li-ver, der for
Størstedelen ere Lutheranere.

Hvst. Mitau. K. blev i det 13de Aarh.

erobret af de Tydske Riddere, var fra 1561 til 1795
et selvstændigt Htgd., meu blev da iukorporeret i
Rusland. Kurmysch, St. i Rusland, Gvt. og

27 M. N. V. f.Simbirsk. 3,711 I. (1851). Kurnal,
St. i Engelsk Ostindien, Prs.Beu-

galen, Nordvestprovtndsernes Gvt., 15 M.

N. f. Dethi. 20,000 I.

Kurnick, St. i Preussen, Pr. og Rgbz. og
21/2 M. S. S. Ø. f. Posen, Kr. Szrem. 2,^79
I. (1855). Klædefabrikation, Linned-

væverier. Kurnul, St. i Engelsk Ostindien, Prs.

Madras, Pr. Balaghat, 20 M. Ø. N. Ø. f. Bellary,
ved Tungbudra. 20,000 I.

Kurow, Flk. i Rusland, Kgr. Polen, Gvt. og 4
M. V. N. f. Luhlin. 2,000 I.

Kursk, 1) Gvt. i Rusland, omgivet af Orel mod N.,
Woronesch mod Ø., Char-kow mod S., Poltawa mod
S. V. og

Tschernigow mod V. , 821 [_] M. med 1,665,215
I. (1851). Gvt. er en bølge-

formet Slette, hvis Vande deels flyde til Dniepr. og
deels til Don. De vigtigste Floder ere: Sem, Psiol
og Worskla,

der høre til Dniepr.s Flodsystem, og Do-

netz med dens Bfl. O s ko l, der høre til

Dons System. Agerdyrkning er Befolk-

ningens Hovederhverv, og her dyrkes me-gen Hamp, Hør,
Humle og Tobak. Kvæg-avlen er derimod mindre betydelig
og In-dustrien for det Meste kun Husflid. Gar-verier
og Lysestøherier ere de vigtigste indu-

strielle Etablissementer. K. deles i
15 Kredse. 2) Hvst. i Gvt. af f. N., 60
M. S. t. V. f. Mostau. 38,858 I. (1855). Bispesæde,

Gymnasium. Garverier, Lysestøberier. Stor aarlig
Messe.

Kurzolari, en Gruppe af Smaaøer i Adriaterhavet,
ved Vestkysten af den græske Pr. Akarnanien, beboet
af Fiskere. Oxia er den største af Øerne.

Kuschalnagur, St. i Engelsk Ostindien, Prs. Bomhay,
Pr. Canara, ved Cavery, 13 M. V. f. Seringapatam.

Kuschwinsk, Flk. i Rusland, Gvt. og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 18:01:19 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ankjaer/2/0276.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free