- Project Runeberg -  Geografisk-Statistisk Haandbog / Andet Bind. G - Ø /
275

(1858-1863) [MARC] Author: Stefan Ankjær
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kuara ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kusel.

275

Karnthen.

50 M. Ø. N. Ø. f. Perm. Bjergværks-drift. Kejserlige
Vaabenfabriker^

Kusel, St. i Bayern, Kr. Pfalz, 101/2
M. V. N. V. f. Speyer. 2,400 I.

Knsnetzk, 1) St. i Rusland, Gvt. og 23
M. N. t. Ø. f. Saratow. 11,461 I.

(1855). Store Garverier. Træhandel. 2)

St. i Gvt. Tomsk i Siberien, 40
M. S. Ø. f. Tomsk. 2,760 I. (1851).

Kussada, St. i Sudan i Afrika, 9 M.

S. Ø. f. Katfena. c. 5,000 I.

Kussugul, en betydelig Bjergsø i Khal-khas Mongolernes
Land i Asien, S. V. f.

Irkutsk, har Afløb til Selenga. Knssur ell^ Kassur,
St. i Engelsk Ost-

indien, Pendschab, Pr. og 6 M. S. t. Ø.

f. Lahore. Talrig muhamedansk Besolkning. Kustendsche,
se Kostendsche. Kutahieh, St. i det Asiatiske
Tyrki,

28 M^ S. Ø. f.Konstantinopel.60,000I., hvoraf 10,000
Armeniere og 5,000 Grækere.

K. er Lilleasiens Hvst. og Sæde for en Pa-scha.
Talrige Moskeer, 4 armeniske og 1 græsk Kirke.
Bomuldsvæverier. Handel med Angorahaar, Galæbler
og Vox. Kutais, 1) Pr. i Rusland, se Kaukasus.

2) Hvst. i Pr. af s. N. 3,808 I. (1857).

Kutjevo^ Flk. i Østerrig, Slavouien,

3 M. Ø. N. Ø. f. Posega. 1,600 I.

Kutno, St. i Ruslaud, Polen, Gvt. og

15 M. V. f. Warfchau. 5,868 I. (1855),

for Størstedelen Jøder. Kutschuk Kainardschi, Flk. i
det En-

ropæiske Tyrki, Ejalet og 2
M. S. Ø. f. Silistria. Fredsslutning 1774 mellem Rus-

land og Porten. Kuttenberg, St. i Østerrig,
Bøhmen,

Kr. og 11/4 M. V. N. V. f. Czaslau. 10,317
I. (1846). Ursulinerindekloster med kvindelig
Opdragelsesanstalt. Bomuldsvæ-

verier, Bjergværksdrift paa Kobber, Bly og

Sølv.

Kuttlau, Flk. i Preussen, Pr. Schlesien,

Rgbz. Liegnitz, Kr. og 11/2
M. N. N. V. f. Glogau. 1,687 I. (1852). Kutty, St. i
Østerrig, Galizien, Kr. og

4 M. S. t. Ø. f. Kolomea. 4,713 I. (1846). .

Kuxhafen, Flk. i Fristaden Hamburgs

Territorium, 121/2 M. V. N. V. f. Ham^ bnrg, ved
Sydsiden af Elbens Udløb. 1,850 I.

(1850). Havn, Lodsstation, Fyrtaarn.

Knlsheim, St. i Baden, Kr. Nedre Rhin, 11/2
M. N. V. f. Bischofsheim, ved Muhlbach. 2,200 I.

Knnzelsan, St. i Wrirttemberg, Kr. Joxl, 61/2
M. N. V. f. Ellwangen, ved Fl. Kocher. 2,700 I.

Kustrin, Fstn. i Preussen, Pr. Bran-

deuburg, Rgbz. Frankfurt, Kr. og 6 M.

S. t. Ø. f. Kønigsberg, ved Warthes

Forening med Oder. 7,466 I. (1855). Slot,

Arbejdshns, Kornmagasiner.

Kusznacht, Flk. i Schweiz, Knt. og 21/2 M.

V. N. V. f. Schwyz, ved Foden af Rigt, og ved Lucerner
Sø. 2,788 I. (1850).

Silke- og Bomuldsvæverier. ^ Nærheden

Tells Kapel. Kykladerne, se Grækenland ^. S. 61.

Kymene Elv, se Finland. Kymenegard, Fstn. i Rusland,
Stfstd.

Finland, Gvt. og 14 M. V. t. S. f. Wi-borg, ved Kymene
Elvens Udløb i den Finske Bugt.

Kyn Lyn ell. Kulkun, se Asien ^

S. 140-41.

Kyparissia ell. Arkadia, St. i Græ-kenlaud, Mesfenien,
6 M. V. N. V. f. Ka-

lamata. 2,400 I. St. ligger paa en Bjerg-skraaning
ved Arkadia Bugten. Kyritz, St. i Preussen,
Pr. Branden-

bnrg, Rgbz. Potsdam, Hvst. i Kr. Øst

Priegnitz , 5 M. Ø. S. Ø. s. Perleberg.

3,832 I. (1855). Kythnos, se Thermia. Kythul, St. i
Engelsk Ostindien, Prs.

Bengalen, Cis Sutletfch Gebetet, 20
M. S. Ø. f. Ludiana.

Kyuk Phyu, St. i Engelsk Ostindien, Prs. Bengalen,
Dst. Arakan, 13 M. S. Ø.

f. Akyab, paa Nordspidsen af Øen Ramri. Udmærket
Havn. Militærstation.

Kænguru, se K en guru.

Kan^ø, en Ø i Kattegattet, Goleborgs

Skærgaard, 21/2 M. V.S.V. f. Goteborg.

Quarautainestation.

Karnthen, et af det Østerrigske Monar-kies Kronlande,
omgivet mod N. af Steier-mark og Salzburg, mod V. af
Tyrol, mod S. as Venedig, Gørz og Krain og mod Ø.

af Steiermark, 188,5 [_] M. med 319,224 I. (1850)
uden Militær. K. er et Alpeland

og gjennemstrømmes fra V. mod Ø. af Fl. Dran, mod
hvis Bredder Bjergene sænke sig fra N. og S. Paa den
nordlige

Side ligger yderst mod N. V. Grosz Glock-

ner (12,158 F.), hvorfra Alpekjæden Hohe

Tauern strækker sig med østlig Retning langs Grændsen
til Katschberg Passet (4,893 F.).

Deune Kjæde, der har adskillige Punkter over 10,000
F.s Højde og temmelig ud-strakte Gletschere, deles
i slere Grnpper.

Af dens Dale ere Moll Dalen og Liser Dalen de
betydeligste. Fra Katschberg Pas-

set strække Gurkthaler Alperne sig mellem

Floderne Mur og Gurk til Obdach Passet (3,000 F.). Det
højeste Punkt er Eisenhut (7,514 F.). Disse Bjerge
dele sig i slere

parallele Kjæder med vestøstlig Hovedretning og
indeholde mange Søer, af hvilke de

betydeligste ere ved Millstadt, Ossiach og

Worth. De mærkeligste Dale ere her Gurk og Glan
Dalene. Lavant Dalen skiller Bjergmassen fra Gratzer
Alperne, der gaa ind i Steyermark. Det højeste Punkt
er

kun lidet over 7,000 F. Paa den sydlige

Side af Dran dannes Grændsen af de Kar-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 18:01:19 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ankjaer/2/0277.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free