- Project Runeberg -  Geografisk-Statistisk Haandbog / Andet Bind. G - Ø /
316

(1858-1863) [MARC] Author: Stefan Ankjær
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lobos de Tierra ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Lom.

316

Lombardiet.

S. Østersøen. Øen er 211/2 [_]M. med

59,211 I. (1855) mod 55,768 I. (1850) og 53,219
I. (1845). Heri er medregnet

Smaaøerne ved Kysterne og i Fjordene. Disse ere:
Vejrø, Fæmø, Fejø, Skalø,

Raagø, Raagø Kalv, Askø oa Lilleø i Søen

mellem Smaalandene; Enehøj, Vejlø, Slotø,
Steensø. Færgeland, Mellemland, Stubbe-

land, Store Vejlø, Bogø, Langø og Ydø i Nafkov Fjord;
Langø og Li^ø i Rødby

Fjord og Tjørnebjerg, Bredsjed, Mygge-fjed, Syltholm,
Branddragene og Hvllekrog langs Sydkysten. Hovedøens
største Længde er 73/4 M.; Bredden vexler mellem
2 og 31/2 M. Kysterne, der ere stærkt indskaarne
(Nafkov Fjord og Rødby Fjord) ere i det

Sele flade med foranliggende
Grunde. rundbeskaffenheden har endeel Lighed
med Marskegnenes, og Overfladen er med en-kelte
Undtagelser kun lidet hævet over Ha-vet. Jordbunden
bestaaer i Regelen af en fin, tung og fed Leerjord,
næsten overalt med Mergelunderlag. Mosearea.et er
ube-tydeligt; men dette Savn erstattes ved store

Skove, 23,700 Tdr. Ld., fornemlig af Eg

og Bøg. En Særegenhed for Lolland er de langs alle
Veje og Marksljel plantede Piletræer. Den betydeligste
Indsø er Ma-ribo Sø, noget over 1 M. lang og i
Gjen-nemsnit 1/4 M. bred. Mindre Søer ere

Al Sø, Rogebølle eller Ulriksdal Sø,

Vesterborg Sø og Peder strup Sø. Vester-borg Sø har
Afløb saavel mod S. til Na-

skov Fjord (Halsted Aa), som mod N. til

Bandholms Bugten (Øreby Aa). ^ samme Bugt falder
ogsaa Hus Aaen fra Maribo

Sø. Saxkjøbing Aa falder i Saxkjøbing

Fjord. Paa Lolland er 5 Kjøbsteder med

ialt 9,165 I. (1855) og det deles i 4 Her-

^der, Sønder, Nørre, Fuglse og Musse. .^ Forening
med Falster danner Lolland og Smaaøerne Maribo Amt
med et Amt^raad paa 9 valgte Medlemmer. Amtet hører
til 2den Rigsraadsvalgkreds , udgjør 5te

Landsthingskreds og indbefatter 5 Folke-

thingskredse. .^ jurisdiktionel Henseende de-les
Lolland i 5 Kjøbstad- og 8 Landjuris-diktioner ;
Øen har sin egen Amtstue i Ma-

ribo. Hele Amtet udgjør et Fysikatdistrikt. ^ gejstlig
Henseende udgjør hele Øgruppen

Lollands- Falsters Stift med 4 Provstier.

Lom, befæstet St. i det Europæiske Tyrki, Bulgarien,
ved Donau, 4 M. Ø. S. Ø. f.

Widdin. 3,000 I.

Lomagne, et af Frankrigs gamle Land-skaber, hører nu
til Dptt. Øvre Garoune og Gers.

Lombardiet, indtil 1859 et af det Øster-rigske
Monarkiets Kronlande, er nu ved Vaabenstillstanden i
Villafranca og Freden i Zitlich afstaaet til Frankrig
og af dette igjen til Sardinien. Dog er det ikke hele
det lombardiske Gebet, som Østerrig har

maattet asstaae. Den nye Grændse følger Midten af
Garda Søen og gaaer Vest om Fæstningen Peschiera,
følger derefter Floden Mincio til Le Grazie, hvorfra
den gaaer mod S. og følger i denne Retning Po til
Modenas Grændse. Det Østerrig forbe-

holdte Stykke udgjør den større østlige Halv-

deel af Pr. Mantua, c. 23 [_] M. med 138,000
I. Den følgende Beskrivelse om-handler imidlertid
Landet efter dets ældre Grændser, da de statistiske
Angivelser ere knyttede til disse. Den nordlige Deel
af Landet indtages af Alperne, som skille det

fra Schweiz og Tyrol; mod V. skilles det

fra Sardiniens ældre Provindser v^d Lago

Maggiore og dens Afløb Ticino (Tessin),

og mod S. fra Parma og Modena ved Po. Hvor denne
Fl. tager nordlig Retning noget nedenfor Guastalla
fortsættes Græud-sen mod Ø. til det Punkt hvor Po
afsæt-ter sin sydlige Arm Po di Volano. Øst-grændsen
mod Venedig dannes mod N. as Garda Søen og Mincio,
i Midten af en Linie med S. Ø. Retning og længst mod
S. af Po. Det hele Areal er 392,^ [_]M. med

2,866,396 I. (1857). Landets sydttgeHalv-

deel hører til den rige norditalienske Slette og
gjennemstrømmes af talrige Floder, der alle komme
fra Alperne og hvis Vande gjennem Po føres til det
Adriatiske Hav. De betydeligste af disse Floder ere
fra V.

mod Ø.: Olona; Lambro; Adda, hvis øvre Løb danner
Veltlin Dalen (Val Tel-

lina) og som gjennemstrømmer Como Søen og derefter
optager Brembo og S e ri o; Oglio, der i sit øvre
Løb gaaer igjennem Camonica ^alen, derefter løber
igjennem Iseo Søen og siden optager fra v. S. M
ell a og Chiese, hvilken sidste kommer fra Tyrol
og gjennemstrømmer den lille Jora Sø; Mincio,
der er Garda Søens Afløb og som danner Søen om
Mantua. Fra h. S. optager Po paa Lombardiet^ Grund
den fra Modena kommende S e c-chia. Foruden de alt
nævnte større Søer hører endnu herhen Lugano Søen,
der be-rører N. Grændsen as Pr. Como , og en Mængde
mindre Søer langs Alpernes Fod. Af de talrige Kanaler
skal her kun nævnes de vigtigste: Naviglio Grande fra
Torna-vento^ved Ticino til Majland, Naviglio della
Mortesana fra Trezzo ved Adda til

Majland og Naviglio di Pavia fra Maj^

land til Pavia. Klimaet er forskjelligt efter
Højdeforholdene; paa den lombardiske Slette er Aarets
Middelvarme i det Hele ikke saa betydelig, som man
efter Landets Karakteer skulde antage, da Søalperne
og Apenni-uerne udelukke Havets Indflydelse. Aarets
Middelvarme paa den lombardiske Slette er

mellem 10° og 11° R. med følgende Mid-

deltemperatur for de forskjellige Aarstider: Vinter
2 .^ 3°, Foraar 10 .^ 11°, Som-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 18:01:19 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ankjaer/2/0318.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free