- Project Runeberg -  Geografisk-Statistisk Haandbog / Andet Bind. G - Ø /
339

(1858-1863) [MARC] Author: Stefan Ankjær
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lüttringhausen ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Madridejo.^.

339

Magerø.

over Havet, ved den lille Fl. Manzanares.^
Sommervarmen er meget betydelig (Mid-deltemperatur 19°
^20°), Viuteren er der-imod kold (Middeltemp. 5°)
og Thermo-metret synker ofte flere Grader under
Fry-sepunktet. Stadens Omgivelser have kun ringe
Lighed med andre Hovedstæders, idet her næsten
aldeles savnes Haver og Land-steder; derimod er deus
Indre mere til-trækkende. Hovedgaderne ere brede,
godt bro-lagte, med smukke og høje Huse, prægtige
offenlige Bygninger og mange Vandspring. Omtrent
midt i Staden er Pladsen Puerta del Sol, der er et
af de livligste Kvarterer, hvorfra flere Hovedgader
løbe ud til alle Sider; Calle de Alcala fører mod
Øst til Prado, et udstrakt Kvarteer med en Park, en
botanisk Have, en Kirkegaard, Palladset Bueu Retiro
og Artillerikasernen. Den

største offenlige Plads, Pla^a Mayor, ligger

ikke langt V. S. V. f. Puerta del Sol; den er
firkantet (noget over 300 og 400 F.) og omgiven med
høje prægtige Bygninger. M. har ingen Kathedralkirke,
og af dens 70 Kirker findes ingen, som fortjener
sær-egen Omtale. Det kongelige Pallads i

Stadens vestlige Udkant er en prægtig Byg-

ning, opført istedetfor det i 1734 afbrændte
mauriske Slot. ^ Nærheden af Bueu Re-tiro er
Malerigalleriet, en^af de prægtigste Samlinger i
Verden, hvor navnlig den spanske og italienske Skole
ere stærkt repræ-senterede. Arenaen, der kan rumme
14,000 Tilskuere, ligger udenfor Alcala Porten, og
her holdes om Sommeren Tyrefegtninger hver Mandag
Eftermiddag. M. har et Universitet, en medicinsk
Skole, flere Mili-tærskoler, en Veterinærskole, en
Kunstskole, et Musikkonservatorium, et offenligt
Biblio-thek (200,000 Bd.), mange rige Museer,
hvoriblandt et prægtigt Vaabeumuseum. Stadeus
Industri er sor Størstedelen ind-skrænket til
dens egen Besolknings Forsy-ning og asgiver intet
Overskud sor den store Handel. Af størst Betydning
er Fa-brikationen af Fajence, Tobak, Vogne,

Spejle, Guld- og Sølvarbejder, Nipssager, Lys, Sæbe,
Silkebaand og Tapeter. Dens

Handel er udelukkende passiv; den modtager meget fra
Naboprovindserne, men afgiver intet. M. er vel en
gammel St., men fik først Betydning, da Philip 11
gjorde den til Spaniens Hovedstad.

Madridejos, St. i Spanien, Ny Ca-stilien, Pr. og 8
M. S. Ø. f. Toledo. 5,774 I. (1852).

Madrig al, Flk. i Spanien, Gl. Casti-lien, Pr. og 7
M. N. N. V. f. Avila. 2,050 I. (1852).

Madrigueras, Flk. i Spanien, Murcia, Pr. og 11/2
M. S. V. f. Albacete.2,322I. (1852).

Madro^era, Flk. i Spauien, Estrema-

dura, Pr. og 8 M. Ø. S. Ø. f. Caceres.

2,082 I. (1852).

Madschikosima, en Gruppe i den Ørække, der fra Japan
strækker sig ned mod Formosa og skiller det Store
Ocean

fra det Østlige Hav. De ligge S. V. f.

Likejoøerne, til hvilke de staa i
Afhængig-hedsforhold; Naturbeskaffenheden er som
Li-kejoøerne. De største Øer ere Typinsan, Patschusan
og Raschokoko.

Madura, 1) en Ø i det Store Asiatiske Arkipelag,
ved Javas N. Ø. Kyst. Den

er c. 20 M. lang og 5 M. bred,
bjergfuld og skovrig. Bomuld og Ris ere
Hoved-produkterne. Indvaanernes Antal angives

til over 100,000. Øen er et hollandsk Residentskab^
2) St. i Forindien, Prs. og 57 M. S. S. V. f. Madras,
Hvst. i Dst. af s. N. 20,000 I. Befæstet.

Maestricht, se Mastricht.

Mafra, Flk. i Portugal, Estremadura,

4 M. N. V. f. Lissabou. 3,000 I. Her er et prægtigt
Kloster og kongeligt Pallads med stor Park.
Rigt Bibliothek. Magadoxo, Havn paa Afrikas Østkyst,

2° n. Br., tilhører ^manen as Maskat. Magallon,
Flk. i Spanien, Aragonien,

Pr. og 8 M. N. V. s. Saragossa. 2,409
I. (1852). Magdalena, Fl. i Rpbl. Ny Granada

i S. Amerika, udspringer paa Andes i Sta-tens sydlige
Deel og løber med nordlig

Retning til det Karaibiske Hav. Den op-

tager fra v. S. den betydelige Fl. Cauca.

Magdalena, en Gruppe af Smaaøer i St. Lawrence Bugteu
i N. Amerika, tilhø-rer Eugland.

Magdeburg, St. og Fstn. i Preusseu,

Hvst. i Pr. Sachsen, Rgbz. af s. N., 17
M. V. S. V. f. Berlin, ved Elbens v. Br. 71,547
I. (1855). Blandt Stadens By^

ninger fremhæves den smukke Domkirke, Raadhuset og
Posthuset. Gymnasium, Fød-

selsstiftelse, Hospital, Helbredelsesanstalt for

Sindssvage. Fabrikation af Læder, Tobak,
Runkelroesukker, Cichorie, Stivelse;
Sukker-rafsinaderier; Uld-, Bomulds- og
Linned-væverier, talrige Bryggerier. Betydelig
Han-del, store Uldmarkeder,

Magelhaens ell. Magalhaens Stræde er Navnet paa
den Havarm, fom skiller Sydamerikas Fastland fra
Ildlandet. Det har et meget bugtet Løb og er derfor
van-

skeligt at passere for Sejlskibe. Opdaget 1520.

Magenta, Flk. i Lombardiet, Pr. og 51/2
M. N. N. V. f. Pavia, 3 M. V. f. Mi-lano. 5,370
I. (1846). Den fransk^sardinske

Armees Sejer over Østerrigerne den 4de

og 5te Inui 1859.

Magerø, den nordligste af Øerne ved Norges Kyst,
indeholder Forbjerget Nord-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 18:01:19 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ankjaer/2/0341.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free