- Project Runeberg -  Geografisk-Statistisk Haandbog / Andet Bind. G - Ø /
393

(1858-1863) [MARC] Author: Stefan Ankjær
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Molukkerne ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Molukkerne.

393

Monaco.

^en sydøstlige Deel af det Ostindiske Arki-

pelag, dog saaledes at Xullaøerne regnes til Celebes,
Timorlaut og de N. og N. V. sor den liggende Øer til
Sundaøerne, og endelig Vatgamme, Salvatty, Meisol,
Key-og Aruøerne (med ^de mindre mellem dem liggende)
til Nygninea. De ligge mellem

c. ^ 1431/2 og 150° ø. L. og mellem c. 3°

u. og 6° s. Br. De bestga af .^) Dschi-lolo Gruppen,
den nordligste Deel, med Mortai, Dschilolo (Halmahera)
og de egenlige Molukker (se Noten); 1^)

Amboinagruppen; fra V. t. Ø., med

Ceram (Sirang), Buro, Amboiua og flere mindre;
^) Baudagruppen, mod S. Ø., bestaaer kun af
smaa Øer. S. s. Østpunktet af Ceram ligger i en
Gruppe Banda, Neira, Gunong Api, Vaei og R und o;
noget sydøstligere ligger en Række, hvori N uss
a t ell o er den sydligste. V. s. den, tildeels i
stor Afstand ligger Fugleøen, Skildpadeøerne og L
n-ceparaøerne. Fladeindholdet kan vel an-

slaaes til c. 1,200 [_]M., hvoraf Ds^ilolo udgjør
5-600 (ester Andre knap 400);

Ceram c. 350, Buro 150, men Bandaøerne tilsammen
kun 10. Dschilolo har en mær-kelig Form, idet den
bestaaer af 4, fra samme Punkt udløbende Halvøer,
der ere skilte fra hinanden ved Bugterne ved Tf chi^
av o, Vossa og Veda. Alle Øerne ere

bjergfulde (de højeste 7-8,000 F.) og me-

get vulkanske; paa Gunong Api findel den voldsomste
Vulkan. De lave Strækninger ere meget frugtbare. Da
Øerne ligge paa begge Sider af Æquator, er Klimaet
tro-pisk. Regntiden indtræder i Oktober eller
November med N. V. Monsunen og varer til April eller
Maj. Regnskyllene ere overordenlig voldsomme, men
d.^t reg-ner kun sjelden længere end 2 til 3 Timer
daglig. Thermometret Extremer ere 15^

og 31°. Den vigtigste Brødplante er S a-

gopalmen, foruden den findes imidlertid Kokospalmen
og Brødfrugttræet, men ikke Ris, som er saa almindelig
paa de andre ostindiske Øer. Jøvrigt findes de fleste
Værter, som tilhøre det tropiske Asien, og

desuden de vigtige Kryderiplanter (se

nedenfor), Nelliken og Muskattræet, som have gjort
Øerne verdensberømte. .- Der sindes ingen glubende
Dyr, men mange og giftige Slanger, saavel i Havet
som paa Landet. Her ere vilde Svin i Mængde, Hjorte,
Barbirussa, Kasuaren, Salanganen, og i

Havet en Mængde Skildpader, Fisk med

overordenlig glimrende Farver, og de Mol-lusker,
der under Navnet ,,Tripang^ ud-gjøre en vigtig
Udforselsartikel, især til China. Indvaanernes Antal
angaves for et Par Aar siden ossicielt til 388^000,
nem-lig i Amboinas Distrikt (Amboina-

gruppen) 152,000; paa B a n d ø e r n e 6,000 ;

i Ternatis Distrikt 93,000, paa ,,de

øvrige Molukker’’ 137,000. Nærmere offi-

ciel Underretning haves ikke; men en be-kjendt
Rejsende (I. Køgel) paastaaer, at

der paa Amboina sindes 30,000 I., paa Ceram 100,000,
paa Buro 15,000. De be-

staa af H arafor a er, Archipelagets Urbe-boere, nu
næsten alle omvendte til Christen-dommen; M al a j er
e, som bebo Kysterne og nære sig af Agerdyrkning og
Fiskeri:^ de ere Muhamedanere; Mulatter, Ester-kommere
af Portugisere og Malajere, en Deel Chinesere og
endelig Hollæn-derne, der ere Øernes Beherskere. 1510
opdagede Portugiserne Molukkerne og stiftede allerede
Aaret efter Etablissementer paa dem. Omtrent 100 Aar
efter erobrede Hollæn-derne Øerne. De udryddede da
Nellike-^r,^ .^ der allerede før deres Ankomst var
indskrænket til de egenlige Molukker og Amboina -
paa de førstnævnte og ind-skrænkede Dyrkningen til
den lille (7 til 8 [_] M.) Ø Amboina for at gjøre
sig til Enebesiddere. Ligeledes ødelagde de - og
bragte de Indfødte ved store Gaver til at ødelægge
- Muskattræet paa alle de Øer, hvor det fandtes
og indskrænkede .^yrknin-gen til et Par af de fmaa
Bandaøer. Plan-tagerne dreves ved Slaver - nu er dog
Slaveriet ophævet -: Regeringen fordrede

alt Udbyttet leveret til sig mod en bestemt

Betaling, og Landsforvisning, ja Døds-straf var
bestemt for den, der udsmuglede Kryderier. Derfor
gik Udbyttet stærkt til-bage. Før Hollændernes
Monopolhandel

producerede Molukkerne 31/2 Mill. Pd. Nel-

liker om Aaret; ved Monopolets Indførelse

sank Produktet strax til 800,000 Pd. og er nu 700,000
Pd. For 200 Aar siden for-

brugte Europa (efter Crawford) over 1/2
Mill. Pd. Denne Produktion var i Midten af forrige
Aarh. sunket til det Halve og i dette til en
Fserdedeel. Engellænderne havde Øerne

fra 1796-1802 og fra 1810-14; nu høre de atter til
hollandsk Ostindien. ^).

Molviaar, Flk. i Spanien, Andalusien,

^r. og 7 M. S. S. Ø. f. Granada. 2,366
I. (1852). Mombas, St. i Østafrika, paa Suahe-

liernes Kyst, 4° f. Br., tilhører Irnanen af
Maskat. Havn.

Mompox, St. i Rpbl. Ny Granada i

S. Amerika, ved Magdalena Fl., 22 M.

S. Ø. f. Cartagena. 8,000 I. Tobakshandel.

Monaco, 1) et lille suverænt Fstd. un-der Sardiniens
Protektorat. ligger ved Mid-delhavet, paa Alpernes
Skraaning, omsluttet

af den sardinske Pr. Nizza. Det er 2 M. langt og^
lidt over 1 M. bredt med 8,000 I.

Jordbunden er frugtbar og frembringer især en stor
Mængde Sydfrugt. Fstd. bestaaer af de 3 Kommuner,
Monaco, Mentone og

Roquebrune. M. blev i det 10de Aarh.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 18:01:19 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ankjaer/2/0395.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free