- Project Runeberg -  Geografisk-Statistisk Haandbog / Andet Bind. G - Ø /
429

(1858-1863) [MARC] Author: Stefan Ankjær
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Navarra ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Neckar Bischofsheim. 429 Nepal.

heim. 53 M. lang, sejlbar fra Heilbronn. N. optager mange Smaafloder.

Neckar Bischofsheim, se Bischofsheim.

Neckargemünd, St. i Baden, Kr. Nedre Rhin, 3½ M. Ø. S. Ø. f. Mannheim, ved
Neckar. 2,300 I.

Neckarsteinach, St. i Hessen Darmstadt, Pr. Starkenburg , 7 M. S. t. Ø. s. Darmstadt, ved Neckar. 1,300 I.

Neckarsulm, St. i Wurttemberg, Kr. Neckar, 7 M. N. s. Stuttgart, ved Neckar. 2,500 I.

Nectaire, Saint, Flk. i Frankrig, Dpt. Puy de Dôme, Arr. og 4 M. V. s. Issoire. 1,500 I. Mineralkilder.

Neda, Flk. i Spanien, Galicien, Pr. og 3 M. N. Ø. s. Coru.^a, ved Ferrol Bugten. 2,730 I. (1852).

Nedenæs, Amt i Norge. 217,5 M2. med 59,112 I. (1855), hører til Christiansand
Stift.

Nederlandene, se Holland.

Nedrigailow, St. i Rusland, Gvt. og 24 M. N. V. s. Charkow. 5,362 I. (1851).

Nedsched, se Arabien

Neerwinden, Ldsb. i Belgien, Pr. og 5½ M. V. N. V. s. Litttich. Slag 1693 og 1793.

Negapatam, St. i Engelsk Ostindien, Prs. og 35 M. S. t. V. s. Madras, ved en af Saverys Mundinger. 10,000 I. Befæstet.

Negombo, St. paa Øen Ceylon, ved Manaar Bugten, N. s. Kolombo.

Negrais, Kap, et Forbjerg i Bagindien, danner Sydspidsen af den engelske
Pr. Arakan.

Negrepelisse, St. i Frankrig, Dpt. Tarn et Garonne, Arr. og 2 M. Ø. N. Ø. s. Montaubau. 3,300 I.

Negro, Kap, Forbjerg paa Vestkysten af S. Afrika, 16° 1’ s. Br., 29° 34’ ø. L.

Negro, Rio, 1) Fl. i S. Amerika, v. Bfl. til Amazonfloden, udspringer i Rpbl. Ny Granada og falder efter et Løb af c. 240 M. i Amazonfloden i den brasilianske Pr. Para. Dens betydeligste Bfll. ere: fra v. S. Cassiquiare, ved hvilken den staaer i Forbindelse med Orenoko, og Rio Branco, og fra h. S. Uacayari. 2) Grændsefl. mellem Buenos Ayres og Patagonien, falder i Atlanterhavet.

Negropont, se Euboea.

Negros, se Philippinerne.

Neheim, St. i Preussen, Pr. Westphalen, Rgbz. og 1 M. N. V. s. Arnsberg. 2,200
I. (1855).

Néhou, Flk. i Frankrig, Dpt. La Manche, Arr. og 2 M. S. S. V. f. Valognes. 2,500 I.
Pottemagerier.

Neidenburg, St. i Preussen, Pr. Preussen, Rgbz. og 21 M. S. f. Kønigsberg. 3,034
I. (1855).

Neira, se Banda Øer.

Neisse, 1) Fstn. i Preussen, Pr. Schlesien, Rgbz. og 6½ M. S. V. s. Oppeln,
ved Fl. Neisse. 12,964 I. (1855). Katholsk Gymnasium. Krudt- og Geværfabrik, Uld- og Linnedvæveri, Uldmarkeder. 2) Navnet paa 2 af Oderens Bfll. fra v. S., af hvilke den ene udspringer i Schlesien og den anden i Bøhmen.

Neiva, St. i Rpbl. Ny Granada i S. Amerika, i Staten Cundinamarca, 30 M. S. V. s. Bogota, ved Magdalene Fl. 7,000 It

Nellore, bef. St. i Engelsk Ostindien, Prs. og 20 M. N. s. Madras. 20,000 I. Saliner.

Nelson, Fl., se Hudsonsbajlande.

Nemours, 1) St. i Frankrig, Dpt. Seiue et Marne, Arr. og 2 M. S. s. Fontainebleau. 4,000 I. Garverier. 2) St. i Algérie, Pr. og 17 M. S. V. f. Oran, ved Middelhavet. Dens mauriske Navn var Dschema Ghazuat.

Nenagh, St. i Irland, Pr. Munster, Tipperary Sh., 6 M. N. N. V. f. Cashel. 7,349
I. (1851), foruden 1,943 i Distriktsarbejdshuset. Korn- og Kvægmarkeder.

Neograd, Flk. i Østerrig, Ungarn, Gsp. af s. N., 6 M. N. s. Pesth. 1,600 I.

Neots, Saint, St. i England, Sh. og 2 M. S. S. V. s. Hnntingdon, ved Ouse. 2,951 I. (1851). Papirfabrik.

Nepal (Nepaul, Nipal) er en uafhængig Stat i Forindien, der ligger mellem 26° 20’ og 30° n. Br., og mellem 97° 10’ og 105° 45’ ø. L. Længden fra N. V. til S. Ø. er c. 110 M., Bredden i Gjennemsnit lidt over 20 M.; Landet, der har en nogenlunde rektangulær Form, er vel c. 2,200 M2. (Angivelserne vakle mellem 2,000 og 2,600). Det grændser mod N. til Tibet, men ellers til Dele af Forindien, østlig til Sikkim, mod S. til Bahar og Audh, mod V. til Kamaon. Den nordlige Deel af Nepal er Himalayas Hovedkjæde, og netop den højeste Deel af denne, saavidt vi vide, højeste Kjæde paa Jorden. Denne Hovedkjæde udsender først mægtige Sidegrene (se Himalaya) og har dernæst foran sig det indiske Alpeland, der falder ned til det skovrige Sumpland (Bhevar, Terai), der især mod S. Ø. berører Nepal. Alpelandet indeholder mange Dale, hvoraf især to, der kaldes Stor-Nepal og Lille-Nepal, ere af Betydenhed. Stor-Nepal eller Khatmandus Dal er et forhenværende Søbækken; den ligger c. 4,500 F. over Havet, er meget skøn og frugtbar, gjennemstrømmet af
en Mængde smaa Bække, og nærmest omgiven af Bjerge paa 8,000 F. Men hinsides disse seer man fra Khatmandu en lang Række af is- og sneebedækte Bjerge. Over 35 M. mod Ø. ligger Kinschtnschunga (26,419 F.,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 18:01:19 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ankjaer/2/0431.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free